Det kommer kun til at tage syv minutter, når Steve Truglia styrtdykker 36 kilometer - fra den ydre stratosfære mod Jorden.
Det kan blive en fantastisk oplevelse, eventyret over alle eventyr, øjeblikke af overordentlig skønhed og et sindsygt adrenalin-kick.
- Jeg kan slet ikke vente på at komme derop, hvor stjernerne er i øjenhøjde. Der er ikke nogen lyde, ingen vind, solen blænder, og du kan helt klart se Jordens krumning, forklarer stuntmanden Steve Truglia poetisk til The Sunday Times.
Det kan også ende med en død krop i en sprængt rumdragt.
Enten på vej op, svævende i en gondol under en helium-fyldt og bristefærdig luftballon, gennem ekstreme jet-strømme, oppe i selve det iskolde vakuum i 36 kilometers højde. Eller på vej ned igen, i springet mod Jorden, hvor Steve Truglia bryder lydmuren, når hans krop når en hastighed på lidt over 1.100 km/t.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af den simple årsag, at ingen rigtig kender konsekvenserne ved det her, siger Steve Truglia meget betryggende.
Blodet kan koge
Han vurderer selv, at den største udfordring ligger i at sikre, at hans russisk specialfremstillede rumdragt ikke bliver ødelagt undervejs i de fire timer og 37 minutter, som hele turen forventes at tage.
- Hvis den eksempelvis bliver revet i stykker af faldskærms-udstyret på et tidspunkt, hvor jeg befinder mig i en højde over 20 kilometer, så er jeg død. Og videnskabsfolk har forudset, at i nær-vakuum-tilstanden i 36 kilometers højde, vil mit blod begynde at koge, hvis dragten går i stykker. Jeg ved ikke, om det virkelig vil ske, men jeg får sandsynligvis en form for blodprop og dør meget hurtigt, siger han.
Men der er mange flere muligheder for at komme galt af sted, selv hvis syningerne i rumdragten holder.
Steve Truglia kan eksempelvis blive kvalt, hvis iltforsyningen svigter, blive blæst væk, hvis luftballonen ikke slipper igennem et hul i jet-strømmene, miste bevidstheden under et ukontrollabelt fald, der går i spin, eller ramme jorden med et stort splat, hvis faldskærmen ikke folder sig ud i tre kilometers højde
Gevaldig selvtillid
Men det ryster ikke 47-årige Steve Truglia fra den østlige del af London. Han er uddannet jægersoldat og en rå stuntmand, der har slået sit navn fast i adskillige Bond-film. Og hans selvtillid er på størelse med en indisk hunelefant.
- Jeg har stået på en lift, der blev sat ild til, og sprunget ud fra stor højde, hvor jeg ikke kunne se de sække, som jeg skulle lande på. Og den her evne til at arbejde under stort pres og gøre de rigtige ting meget hurtigt, er en kæmpe fordel i forsøget på at gøre sådan noget som det her, mener han.
Hvis det lykkes vovehalsen at overleve turen op fra den nøje udvalgte landingsbane i Canada og ned igen, vil han slå adskillige rekorder – blandt andet højeste ballonflyvning, hurtigste tur gennem atmosfæren og første hul i lydmuren, uden brug af fly og rumfærge. Og vigtigst af alt: slå den hidtidige fritfalds-rekord fra 1960, hvor den amerikanske flyvevåbensofficer Joseph Kittinger overlevede et militært test-spring fra en højde på 31 kilometer.
Franskmand vil også
Kun en ting kan ødelægge hele eventyret. Og han hedder Even Neil Armstrong; en 64-årig tidligere fransk faldskærmsjæger, der nu har solgt sine møbler for at få råd til at gennemføre nøjagtigt det samme spring fra kanten af rummet. Spørgsmålet er, hvem der kommer først, og hvem der overlever.
Steve Truglia har først planlagt sit spring til næste år, men frygter ikke, at franskmanden pludselig hopper ud i det blå før ham.
- Der har været en masse snak fra Armstrong, men ingen action. Jeg er yngre, stærkere, mere erfaren og en mand, der virkelig tør tage springet.