Ved udgangen af august stod cirka 62.800 boliger til salg. Det er knap 1000 færre end måneden før, viser nye tal fra Realkreditrådet.
Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er der godt 8300 færre boliger til salg nu.
- Vi er vidne til et betydeligt årligt fald i ejerboliger til salg. Bortset fra et par måneder i foråret har boligudbuddet været faldende siden sidste sommer, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
/ritzau/