Jesper Berg, der er tidligere direktør i Finanstilsynet, har fået frataget sit Ridderkors som følge af en dom fra sidste sommer, skriver Børsen.
Her fik han i Københavns Byret en betinget dom på 20 dages fængsel for spyttet, der juridisk betegnes som vold. I retten forklarede Jesper Berg, at han var blevet vred, fordi han opdagede en parkeringsafgift i forruden på sin bil.
Han fortalte, at han havde spyttet på jorden, men en enig byret afviste den forklaring og fældede dom.
Og det er altså den dom, der nu betyder, at han må aflevere sin orden tilbage.
Episoden fandt sted i sommeren 2022 på et tidspunkt, hvor Jesper Berg stadig var direktør i Finanstilsynet.
Jesper Berg stoppede som direktør i Finanstilsynet i april 2023.