Det skal have endnu større konsekvenser at matchfixe en kamp, end det har i dagens Danmark og i udlandet.
Det mener kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA), der har sport som en del af sit nye ministerområde.
- Jeg tror, at det er utrolig vigtigt, at man er meget tydelig omkring, at det er uacceptabelt, og hvis det opdages, så er konsekvensen udelukkelse i længere tid.
- Vi kan både stramme retorikken og konsekvenserne. Hvis ikke vi gør det, så risikerer vi i forhold til nye generationer, at det fremover bliver gjort til noget, man mere eller mindre ser igennem fingre med.
- Det, mener jeg, er fatalt for alt det, som idrætten står for, siger hun.
Ifølge ministeren skal der både sættes konsekvent ind mod de mindre matchfixingsager, der ses i Danmark, og mod den organiserede internationale matchfixing, hvor udenlandske kriminelle eksempelvis arrangerer en matchfixet kamp i Danmark og spiller på den.
Danmark skal også være et foregangsland og turde sætte emnet højt på dagsordenen i internationalt regi.
- Jeg ved godt, at vi er et lille land, men hvis vi taler med en tydelig stemme og også selv er konsekvente, når vi støder på matchfixing her i landet, mener jeg, at det er det bedste, vi kan gøre, siger hun.
I Danmarks Idrætsforbund (DIF) bifalder administrerende direktør Morten Mølholm Hansen ministerens tanker.
Men i Danmark er der behov for bedre efterforskning af matchfixingsager frem for hårdere sanktioner, mener han.
DIF kan give op til livslang karantæne fra danske sportsgrene. Men den hårde sanktion har ikke været brugt, da de danske sager ikke har været særlig grove.
- Der skal nok blive givet lange idrætslige karantæner, hvis det lykkes at få efterforsket og rejst anklage i en tilstrækkelig tung sag, siger han.
I 2015 blev en mand idømt et års betinget fængsel i danmarkshistoriens første sag om matchfixing - kaldet Hvidovre-sagen.
Han var bagmanden bag to matchfiksede Hvidovre IF- kampe. Hverken politiet eller Dansk Boldspil-Union (DBU) havde efterfølgende nok beviser til at tilknytte fire spillere til sagen.
Igennem den nye Nationale Platform til Bekæmpelse af Matchfixing i Danmark kunne samarbejdet styrkes og især med politiet, mener Mølholm.
Blandt andre DIF, DBU, Kulturministeriet, Danske Spil og Rigspolitiet samarbejder og deler intern viden igennem platformen.
Den idé klinger godt hos ministeren, der også selv har et ønske om et mere koordineret samarbejde i Danmark og mere oplysning om matchfixing til idrætsudøvere.
Uanset hvad skal der dog sendes et tydeligt signal om, at matchfixing ikke tolereres, mener ministeren.
- Jeg er bare opmærksom på, at der skal være konsekvente sanktioner, siger hun.
Ministeren har endnu ikke en tidshorisont for de mulige initiativer eller et bud på, hvor hårde sanktioner der ville være passende.
- Vi skal kigge på, hvilke redskaber der er og så bruge ressourcerne rigtigt. Men det er sværere at ændre normerne.
- Ansvaret ligger også hos idrætsudøverne. Både i forhold til hvad man selv gør, hvor man siger fra, og om man gør opmærksom på det, hvis man ser det.
- Det er et problem, jeg synes skal have højeste opmærksomhed, siger hun.
/ritzau/