Her på SoS kan vi så godt lide hjemmesiden Eb.dk
(EB står vist nok for Vi strammer liiige overskriften en tand til )
Hjemmesiden forstår nemlig som ingen andre at fange læsernes opmærksomhed – og det uanset om artiklerne er interessante eller ej.
Tag nu for eksempel historien fra i går eftermiddags om den relativt ukendte cykelrytter med navnet Matthias Kessler, der lige er blevet idømt to års karantæne for doping.
Det er i sig selv ikke særligt interessant, men det er de da ligeglade med på den herlige hjemmeside. For naturligvis er de høje læsertal sikret, når man kan skrive overskriften »Kessler får to års karantæne«.
Her på SoS vil vi skam også gerne være med i løjerne.
Vi lægger ud med følgende historier:
»Morten Olsen går«
(SoS spottede i går Morten Olsen på en vandretur.)
»Thomas Gravesen giver op«
(Thomas Gravesen gav bolden op, da Evertons reserver kom bagud 0-1.)
»Aggers skade forværret«
(Daniels Aggers kælefugl er blevet syg.)
»Michael Laudrup gør comeback«
(Nej ok, dét passer ikke. Undskyld... Men det kunne altså være sjovt.)
»Rytter færdig med førsteholdet«
(En kvinde til hest, er lige blevet helbredt for sit første hold i ryggen nogensinde.)
Kommentarer, ris eller ros? Skriv til nedenstående adresse:
Sport&spe@avisen.dk