Oppositionen klandrer konstant regeringen for at føre blokpolitik. På de væsentligste områder vedtages der kun politik med støtte fra Dansk Folkeparti, hedder det. Det er derfor underligt, at oppositionen er mere interesseret i at få taletid i medierne end at få reel indflydelse eller reelle svar fra regeringens ministre. Sådan kan man i hvert fald tolke, at ministre i fjor 388 gange var indkaldt for at forklare sig foran et af Folketingets udvalg – og foran pressen.

Kravet om åbne samråd bliver skudt af fra opmærksomhedshungrende oppositionspolitikere i en lind strøm og ofte allerede inden frokosttid, når bølgerne går højt i en given sag. Men enhver, der har prøvet at overvære et åbent samråd i Folketinget, ved, at det er mere teater end reel politisk diskussion.

Oppositionen mener, at samrådene er nødvendige for at tvinge ministre til at forholde sig til sager, hvor standardsvaret fra regeringen normalt er: »Der er ikke noget at komme efter«.

Men der er heller ikke noget at komme efter i de åbne samråd. Når pressen er til stede, bliver politisk diskussion til mudderkastning, og ministrene giver sig ikke en tøddel. Og bad man enhver oppositionspolitiker lægge hånden på hjertet og ærligt svare, så ville vedkommende også være tvunget til at indrømme, at ja, de åbne samråd er til for mediernes skyld.

Det er spil for galleriet.