Fremmed fugl, Anna Jansson, 314 s., 249 kr. Lindhardt og Ringhof, netop udkommet
JJJ
Den gamle knark Ruben Nilssons eneste rigtige fornøjelse her i livet er brevduer. En dag får hans dueslag hjemme i huset på den svenske ø Gotland besøg af en fremmed, men særdeles smuk, hviderussisk due, der tilsyneladende er syg. Den dør samme døgn, den er landet hos svenskeren. Og meget kort efter bliver Nilsson selv alvorligt syg og dør. Det minder om en ondartet influenza med værk i kroppen, feber og smerter i brystet. Naturligvis er det fugleinfluenza af den ondeste slags, der smitter fra menneske til menneske.
Flere og flere bliver syge – kokken ved bybørnenes fodboldstævne og dermed flere børn, taxachauffører, naboer og adskillige andre.
Scenen er således dramatisk sat med et nervepirrende plot i Anna Janssons nye bog, ’Fremmed fugl’, der er den tredje i rækken af krimier fra Gotland med kriminalkommissær Maria Wern i hovedrollen.
Men samtidig med, at jagten på smitten er i fuld gang – med alt hvad det indebærer af løgne fra myndighedernes side og inddæmning af epidemien – er der mange andre historier at følge med i. Der er mord, medicinfuskeri, flere kærlighedshistorier, ødelagte ægteskaber, hor og druk. På en eller anden mærkelig måde kender alle hinanden i det store persongalleri, og de utallige sidehistorier hænger mirakuløst nok sammen, og derfor ender det med at blive lige utroværdigt nok. Der er simpelthen for mange tråde og mennesker i bogen.
Til Hollywood
Forfatteren Anna Jansson er selv født på Gotland og arbejder som sygeplejerske i Örebro, og hendes baggrund i hospitalsvæsenet er tydelig at mærke i passagerne med beskrivelser af fugleinfluenzaen og følgevirkningerne – og det er nok lige dér man kunne ønske sig, at Jansson havde fortsat med at lægge vægten. De er både realistiske og velskrevne, og man kan sagtens forestille sig panikken i befolkningen ved udsigten til en utæmmelig fugleinfluenza. I stedet får man lidt for meget ulykkelig kærlighed og for mange intriger, både hos hovedpersonen Maria Wern og hos bipersonerne, men desværre på en overfladisk måde, så man ikke rigtig lærer nogen af personerne godt at kende.
Bogen er værd at læse for sit udmærkede epidemi-plot, men nogen stor litteratur skal man ikke forvente. Den kunne sikkert med stor fordel filmatiseres. En Hollywood-udgave med hele udtrækket ville formentlig give flere gib i kroppen end denne bogudgave.