Alt er i spil, bortset fra betalt frokostpause.
Sådan lyder det fra Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte bl.a. lærere, sygeplejersker og politifolk.
Trepartsforhandlingerne mellem fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne begynder efter påske.
De store dagblade svømmer i disse dage over med historier om, hvad parterne skal diskutere.
Store bededag og betalt frokost er blevet nævnt som goder, der skal op på bordet, og som lønmodtagerne måske må vinke farvel til.
Men betalt frokost kan arbejdsgiverne altså godt glemme.
"Frokostpausen for de offentligt ansatte, mener vi simpelthen ikke, er i spil," siger Bente Sorgenfrey til Newspaq.
Heller ikke formand for FOA, Dennis Kristensen, har tænkt sig at forære de ansattes frokostpause væk.
"Hvis kommuner og regioner vil købe frokostpausen af de offentligt ansatte, som har betalt pause, vil det svare til en lønforhøjelse på 6,75 procent.
Og dertil kommer så bemandingen på de arbejdspladser, hvor de ansatte i dag er til rådighed under frokosten, men ved en afskaffelse af den betalte pause ikke længere står til rådighed," skriver han på Facebook.
Store bededag kan derimod komme i spil, mener FTF-formanden, Bente Sorgenfrey.
"Jeg er ikke hellig på noget som helst, men jeg så måske hellere, at det er ferie/fridage, vi snakker om, hvis vi skal aflevere på arbejdstiden. Men lad os nu se, der er mange følelser i spil," siger hun.
I dag er formand for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, ude med en melding om, at akademikerne gerne ser, at de tre hovedorganisationer kan blive enige om en nulløsning på lønnen de næste fem år.
Bente Sorgenfrey ser gerne, at parterne ved trepartsforhandlingerne kan blive enige om en rammeaftale på lønnen i lighed med fælleserklæringer fra 1987. Her blev parterne enige om, at lønnen ikke måtte stige mere end i udlandet.
"Vi må afvente de overenskomstforhandlinger, der pågår i øjeblikket. Men vi kommer ikke udenom at diskutere, om vi kan lave en rammeaftale om lønudviklingen," siger Bente Sorgenfrey.