Det må være en sær oplevelse at tage til koncert med The Magic Numbers, hvis man er vokset op på den samme lille gade i London, som bandets to søskendepar. At huske tilbage på nogle små musikgale møgunger, der siden har fået langt hår og skæg – vist kun for fyrenes vedkommende – og krænger kvaste kærlighedshymner ud over scenekanten.
Nu er naboerne i The Magic Numbers blevet store på alle tænkelige ledder og kanter, og ligesom det skete med debutalbummet fra 2005 har opfølgeren Those the Brokes længe lunet sig højt på den britiske hitliste. Den patosproppede guitarpop falder i ørerne, og deres live-publikum har længe været enormt. I aften lægger brødre-søstre-parrene med efternavnene Stodart og Gannon vejen forbi København for at give en nær ved udsolgt koncert. Og de glæder sig, beretter 23-årige Michele Stodart, som nyder at være på farten med sin seks år ældre bror, Romeo. Også selvom der følger nogle mindre rare ting ved at leve og ned af sin nærmeste familie døgnet rundt:
»Det kan være svært fornogen af og til. Alle har op- og nedture. Smil, tårer og skænderier, og vi har selvfølgelig en del af det sidste. Omvendt kunne jeg ikke forestille mig at gøre det her uden folk, jeg er så tæt på. Romeo og jeg laver altid musikken sammmen. Der er intet pres, og du kan sige, hvad du vil til den anden. I andre bands vil der altid være den begrænsning, at du føler dig sat i bås, og det undgår vi altså ved at kende hinanden så godt,« forklarer hun.
Opvækst med opera
Bagsiden er selvfølgelig den samme – at man kender hinanden så forbandet godt:
»Vi ved begge, hvilke knapper vi skal trykke på, så den anden bliver ophidset. Men det er jo altid nemt at undskylde igen, og nogle gange renser et sammenstød luften. Skænderier kommer og går, musikken består.«
Michele Stodart afviser også, at det er intimiderende, når hun skal synge sin brors tekster om brud, tab, savn og noget så banalt som naiv forelskelse:
»Vores familie er meget åben, og vi stoler altid på hinanden. Når det kommer til stykket, er det bare endnu en sang om følelser. Så ligesom jeg kan synge Nina Simone-numre og gøre dem til mine, kan jeg gøre det med min brors sange. De behandler jo virkeligheden omkring os. Om kærlighed og tab – og vi har bestemt prøvet det hele på egne kroppe.«
Romeo og Michele Stodart voksede op i et hjem, der emmede af musik. Moderen var aktiv operasanger. Alligevel lyttede familien mest til klassisk pop, soul og country.
»Hun sang Burt Bacharach og Patsy Cline for mig. Og så lærte hun mig noget om åndedrætsteknikker og støttefunktioner. Men jeg har aldrig taget en sangtime, så det lå ikke i kortene, at jeg skulle samme vej som hende,« forklarer Michele Stodart, der til trods for sin skrøbelige vokal har det mest fundamentale til fælles med sin mor. Noget, der også forklarer The Magic Number s produktivitet: »Hvis ikke vi laver musik, bliver vi skøre eller ved ikke, hvad vi skal gøre af os selv. Vi kører på og laver så meget som muligt hele tiden. Vi elsker det, og hvis nogen tager musikken fra os, så bliver det hele reduceret til et job. Sådan må det aldrig ende.«
The Magic Numbers: Lille Vega, Vesterbro i København, kl. 20. Få billetter.