På Simon Wiesenthal Centrets seneste liste over nulevende tidligere nazister, der bør stilles til ansvar for deres handlinger, indtager danske Søren Kam nu ottendepladsen. Den 86-årige Søren Kam bor i dag i Tyskland, men trods fra både de danske myndigheder og de jødiske nazi-jægere, har Tyskland indtil nu nægtet at udlevere ham til retsforfølgelse.
Søren Kam er dels mistænkt for at stå bag drabet på journalist Carl Henrik Clemmensen i 1943 og for at have medvirket til at omkring 500 danske jøder blev sendt i koncentrationslejr.
Søren Kam nægter selv at have medvirket til deportationen af de mange jøder. I et tv-interview med BBC siger han:
- Hverken før eller under krigen gjorde jeg noget, der skadede jøder. Det sværger jeg på.
Søren Kam indrømmede dog, at han var en af de tre mænd, der var involveret i drabet på Clemmensen. Men det var ikke planlagt. Det var et beklageligt uheld.
- Jeg er ikke noget ondt menneske, jeg er et godt menneske, siger Søren Kam.