Velkommen til afsnit to af ”Kærlighed hvor kragerne vender”. Endnu et absurd datingprogram, som jeg alligevel ser, fordi det er sjovere at grine hånligt af andres kærlighedsliv end af ens eget. Og fordi jeg ikke får penge for at grine hånligt af mit eget. Kun vrede blikke fra min kone og en masse kål til aftensmad.
Konceptet er, som du kunne læse i sidste uge, at fire ungersvende fra udkantsdanmark skal finde en kæreste blandt en flok sultne storbykvinder.
– Hvad er det vildeste, du har gjort i dit liv? spørger stakkels Rasmus en af kvinderne.
Hvorfor han er stakkels, vender vi tilbage til.
– Jeg har prøvet det Det Gyldne Tårn i Tivoli, svarer hun prompte, selvom hendes forældre med garanti har stresset lidt mere over de gigantiske tatoveringer, der strækker sig helt ud på hendes hænder.
Sådan er ungdommen nu til dags, lærer man hurtigt i dette program. Fyldt med tatoveringer og ude af stand til at se ting i en større kontekst. Det Gyldne Tårn er i øvrigt slet ikke så vildt. Altså, med mindre det er prisen på en Tivoli-tur, hun hentyder til. I så fald er det et genialt svar. Nå, men Rasmus har umiddelbart bedre held med den næste dame, han kurtiserer.
– Jeg bor i en lejlighed ovre i Svendborg, som jeg kalder for min skotøjsæske, siger han.
– Skotøjsæske? spørger damen, som hedder Frida.
– Ja, fordi den ikke er ret stor, siger Rasmus.
Det er sjældent en god idé, når man skal forklare sine vittigheder, men Frida virker alligevel imponeret. Indtil videre. Svendborg er i øvrigt nummer 25 på listen over de største danske byer, så TV 2’s koncept med at opstøve unge mænd fra bøhlandet, der aldrig har trukket i andre yvere end dem på en ko, halter som sædvanlig lidt.
De fire drenge slutter showets første dag af med at drikke øl, mens pigerne snakker om makeup. Eller, sådan bliver det i hvert fald fremstillet. Rart med et åndehul, hvor kønsrollerne stadig er som i de gode, gamle dage. Det kan vi godt lide her på Avisen.dk. Vi har også lige ansat Jes Dorph som klummeskribent. Og ja ja, det er skam, at jeg så nok ikke må gøre grin med ham mere. Men festerne bliver til gengæld sjovere.
Næste dag begynder med fællesspisning. Drengene sidder ved hver deres morgenmadsbord, og pigerne skal sætte sig ved den af den, de er mest interesseret i. Frida ignorerer Rasmus. Så sjov var den med skotøjsæsken åbenbart heller ikke.
Til gengæld kommer Sofie forbi. Rasmus fortæller, at han drømmer om at komme ud at sejle, og at der nok ikke er plads til kvinder på sådan et skib, og Sofie synes det er fedt, at de har samme interesser.
Emilie med de intense øjne ligner en, der har slikket alle birkes af samtlige rundstykker, og drengene giver hver og en udtryk for, at de ikke rigtig har fået sovet om natten. Hvis de har problemer med den slags, skal de bare se noget mere TV 2. Tror I, Jes Dorph får mere i løn end mig?
Efter morgenmaden skal pigerne finde på spørgsmål til drengene, som de skal svare på i plenum.
– Hvad tænder I på hos en kvinde? lyder et af spørgsmålene, og Anders, Benjamin og Tobias lirer et eller andet med ”personlighed” og den slags kedelige ting af. Rasmus er mere ligefrem og understreger, at han godt kan lide lidt tykke kvinder. Han er min favorit.
– Hvordan er I som kærester? lyder et andet spørgsmål.
– Jeg er ikke romantiker. Og man skal nok ikke vælge mig, hvis man vil ud og have de største oplevelser, siger Anders.
Ham kan jeg også godt lide.
– Det er sjovt at høre drengene på glatis på et lidt ømtømdigt område, siger hende, der hedder Camilla.
Og ja, jeg ved godt, det er en slidt kliché at gengive deltagernes dårlige danskkundskaber, men hvis jeg ikke må det, så bliver det altså ind imellem nogle lidt korte gennemgange.
Bagefter skal drengene ringe til de damer, de gerne vil på date med. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke bare går hen og snakker med hinanden, når nu de er indlogeret på samme hotel, og dumheden bliver kun understreget af, at der er så dårlig forbindelse på opkaldene, at deltagerne har svært ved at høre hinanden. Men måske er det med vilje, bare for at understrege, at vi er langt ude i provinsen.
Crackhead-Emilie vil ikke have Benjamin, der ellers er den mest populære af fyrene, men vil hellere have Anders. Også selvom han roder med noget mistænkeligt udslæt på armene. Måske var der noget, han ikke kunne tåle i morgenmaden. Og Frida siger nej til Rasmus, der en gang for alle må sande, at joken med skotøjsæsken åbenbart fejlede.
– Nå, for den, siger Rasmus.
– Det kan ikke blive til noget romantisk mellem os, uddyber Frida.
– Nå, for den, siger Rasmus igen.
Det er den mest passiv-aggressive reaktion, jeg har oplevet på et brud, siden Jønke blev smidt ud af Hells Angels og fik lavet sin ”AFFA”-tatovering om til ”ABBA”.
Rasmus ringer videre rundt, og en masse unge kvinder fortæller ham, at de kun opfatter ham som en ven, indtil det til sidst lykkes ham at gafle tre, der vil med på en date i næste afsnit. Jeg håber det bedste for ham. Så dårlig var den med skotøjsæsken heller ikke.
Tror I, Jes Dorph har en tatovering? Jeg spørger ham til fredagsbaren. Fortsættelse følger.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat