Hurra! Så er ”Kærlighed hvor kragerne vender” tilbage på TV 2. Et af landets bedste tv-programmer, alene af den grund, at der ikke er nogen påtaget jovial vært på. Og jeg skal selvfølgelig se med alle ti uger. Eller, i hvert fald indtil jeg igen kommer til at skrive noget dumt og redaktøren lukker festen.
Programmet går i sin korthed ud på, at fire friske bonderøve skal finde en kæreste blandt en masse kvinder, der kommer fra storbyen. I år foregår det på Fyn, der i mediebranchens optik er totalt langt ude på bøhlandet. Ligesom alt andet udenfor Nørrebro og Kødbyen. At det derfor kan være svært at leve op til konceptet får vi et glimrende eksempel på, da 32-årige Anders i det første klip skal på såkaldt speeddate med Freja. Hun har nemlig selv boet på Fyn i det seneste halvandet år. Ak, ja. Nå, og:
– Hvordan ser en perfekt weekend ud for dig? spørger hun ham, men inden han når at sige noget med sex og bajere og fodbold i fjernsynet, bliver han reddet af stopuret.
Anders er udlært mekaniker, men i dag arbejder han i familievirksomheden, hvor han sælger stoffer. Altså, tøjstoffer, som han selv understreger. Det er næppe hverken første eller sidste gang, han har brugt den vits – men hey, hvis man ikke måtte gentage sine vitser, så tjente jeg meget færre penge, så det bakker jeg helt op om.
Foto: Anders Brohus/TV 2
Tobias på 26 har som den eneste af de fire fyre haft en kæreste for ikke så lang tid siden.
– Men det endte rigtig, rigtig skidt, som han siger og forklarer, at kæresten skred og fandt sammen med sin ekskæreste to dage senere.
Tobias har en mærkelig tatovering bag det ene øre. Måske er det for at dække over arret, der hvor hans sjæl blev trukket ud. Han har også en kolonihave, som han selv går og bygger på, og han har en rundsav, som han holder faretruende tæt på sit skridt. Det kan selvfølgelig også forklare, hvorfor kæresten skred.
De to andre fyre hedder Rasmus og Benjamin. Rasmus er 25 og læser til maskinmester.
– Jeg kan godt lide, når piger har former, men det må godt hænge ordentligt sammen på kroppen, siger han, og det er muligvis den mest raffinerede måde at sige noget ikke særlig pænt på, jeg har hørt.
I hvert fald siden Lars Løkke sagde, at han havde ”vigtigere ting at se på” end at redde Elvira Pitzner ud af Dubai.
Benjamin er 31 år, brandmand og har to børn. Så helt umuligt har det altså ikke været at score på Fyn. Han kommer med nogle mærkelige udbrud, mens han taler, og det virker som om, han har lidt vrøvl med maven. Eller også har han bare opdaget, at han allerede kender en af kvinderne i forvejen. Hende vender vi tilbage til.
I første afsnit skal de fire fyre speeddate de af kvinderne, der er interesserede i dem. Og 15 minutter inde i programmet tyder noget på, at TV 2 er blevet enig med sig selv om, at Fyn alligevel ikke er provinsielt nok. I hvert fald foregår stævnemøderne pludselig på Langeland.
En af de piger, fyrene skal møde, er Anne.
– Dating er blevet overfladisk og handler kun om udseende, så jeg tænkte, at jeg ville prøve noget meget mere realistisk, siger hun, og den sætning siger simpelthen så meget tumpet om både ungdommen, TV 2 og realityprogrammer generelt, at jeg slet ikke kan overskue det.
Bagefter går hun sammen med de andre piger ud og lægger makeup.
De forskellige speeddates varer tre minutter og det varierer lidt, hvad deltagerne får ud af dem.
– Du har ret mange tatoveringer. Er det kun på armene? spørger Tobias Maria, selvom alle kan se, at hendes ben også er smurt ind i farve.
– Jeg har også nogle ret store på benene. Kan du lide tatoveringer? spørger hun tilbage, selvom alle kan se, at hans arme også er overtegnede.
De tre minutter får hverken de eller jeg tilbage.
Bagefter kommer Frida. Hun er fra Næstved.
– Kan du godt lide at rejse? spørger Tobias, muligvis lidt rystet over, at man kan bo sådan et sted, men Frida tager det ikke så tungt.
Hun græder godt nok bagefter, men det er vist mest, fordi Tobias er så dejlig. Jeg må have blundet et øjeblik.
De mest populære fyre er tilsyneladende Anders og Benjamin. Anders skal på speeddate med Maria.
– Skal jeg sige, hvad jeg hedder? spørger hun.
– Ja, siger han.
– Jeg hedder Maria og bor i København, siger hun.
– Jamen, øh, nu bliver jeg lidt forvirret, siger han.
– Jeg kan godt lide at være social. Kan du også godt lide at være social? spørger hun.
– Øh, ja, svarer han.
Jeg tror, han lyver.
Benjamin får besøg ved datebordet af Kaya, der flere gange gentager, at hun er kreativ, men ikke rigtig kan forklare, hvad det indebærer, andet end at hun har mange venner og godt kan lide at bade. Og så kommer Line på 29. Det er hende, han kender i forvejen.
– Jeg ejer det hus, Benjamin er vokset op i, fortæller hun til kameraet, og hvis nogen har set ”Ondskabens Øjne” eller læst en brochure om stalking, så burde alle alarmklokker ringe nu.
– Jeg ved, hun har en skøn personlighed, og så vi må tage den derfra, siger Benjamin diplomatisk, da han er kommet igennem de tre minutter uden at udlevere hverken sit telefon- eller CPR-nummer.
Line har lidt utraditionelt valgt kun at ville date Benjamin, og selv da Rasmus spørger, om hun ikke også har lyst til at snakke med ham, afviser hun. Jeg har svært ved at udtrykke, hvor meget jeg glæder mig til at se denne besættelse folde sig ud de kommende uger.