Biljagter
Hvis du tror coronakrisen her i landet har været slem ved de små erhvervsdrivende, så send lige en venlig tanke til grønthandlerne i USA. Du kan nemlig være sikker på, at hver eneste gang de møjsommeligt har lagt deres græskar og meloner op foran butikken, så kommer der en bil i al for høj fart og smadrer hele molevitten. Problemet er også kendt af folk, der stabler papkasser op i små gyder og glarmestre, der bærer store ruder over vejen.
Computere
De siger ’blip!’ hver gang man tænder dem, og når der løber tekst ned over skærmen, lyder det som en gammel ni-nåls printer på overarbejde. Til gengæld kan de bruges til at hacke sig ind i Pentagon på to minutter, og hvis man vil ødelægge dem, skriver man bare ’upload virus’. Det er sgu smart. Især i betragtning af, at alle ved, at det i virkeligheden tager tyve minutter bare at printe et Word-dokument korrekt.
Computereksperter
De har muligvis en fin datamatisk uddannelse, men de er stadig blandt de dummeste på det hvide lærred. Hver eneste gang overvågningsbåndet fra et røveri eller drab skal kigges igennem, skal de have assistance af en betjent, for at gøre deres arbejde bare nogenlunde.
– Lad mig lige se overvågningen fra røveriet.
(Computereksperten virker overrasket, men sætter filmen på).
– Hov, stop! Ham der med pengesækken og pistolen … kan du lige zoome ind på ham?
(Computereksperten klaprer lidt på tasteturet).
– Kan du gøre billedet skarpere?
(Computereksperten klaprer lidt mere på tasteturet).
– Sådan! Vi har ham.
Kokain
I USA kan alle – politifolk, skurke, journalister og tilfældigt forbipasserende – tilsyneladende skære en pose op, smage på indholdet og med det samme konstatere, ikke bare om der er tale om kokain, men også hvilken kvalitet det er.
Er det kun noget, de lærer derovre, eller var der en exceptionel spændende fysiktime i folkeskolen, jeg gik glip af?
Taxature
I Danmark er det en usædvanlig kompliceret handling at køre med taxa. Først skal man ringe og igennem på centralen, så skal man håbe chaufføren kommer, men ikke for tidligt, for så får man en passiv-aggressiv sms om, at han er fremme. Så skal man forklare ham, hvor man skal hen, foregive at tale i telefon, så man ikke skal snakke med ham undervejs, bekymre sig om, hvor tæt på et rundt beløb prisen ender, så man kan give en smule drikkepenge, men endelig ikke for mange. Og så skal man fedte med sit Dankort, og vente de pinlige lange sekunder, mens transaktionen går igennem, og mens chaufføren surmuler over, at han ikke fik kontanter.
I USA hopper man ind i den første taxa man ser, siger hvor man skal hen (eller beder chaufføren følge efter en anden bil, hvilket han altid kan) og betaler med de penge, man lige tilfældigvis har i lommen.
Telefonsamtaler
Hvorfor er der aldrig nogen, der siger farvel, inden de lægger røret på? Jamen, HVORFOR?
Restaurantbesøg
Nå ja, og nu vi er ved det: Hvorfor er der aldrig nogen, der spiser op eller drikker ud, inden de forlader den bar eller restaurant, de lige er kommet ind på? For fanden mand, du har LIGE bestilt den drink, og så skal du ikke have den alligevel?
Førstehjælp
At dømme efter amerikanske film, kan det ikke betale sig med hjertemassage, mund-til-mund eller at ringe 112. Næ, hvis din bedste ven ligger for døden, så skal du i stedet tage hans hoved i dine hænder og højlydt skrige, at han ikke må dø fra dig. Alt taler for, at han så faktisk netop dør, men det er altså sådan, man gør.
Skurke
– Nå, hr. Bond. Inden jeg henretter dig i denne sirlige piratfisk-rundsavs-robotofiserede-ebolainficerede torturanordning, jeg selv har bygget, kan jeg afsløre, at jeg har planer om at overtage verdensherredømmet. Jeg begynder med at fyre en atombombe af midt i London. Uret tikker allerede, og den kan ikke stoppes. Altså, medmindre nogen ringer på telefon 555-0305-16687 og siger koden, som er ’perlegrus’. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortæller dig det, og det er selvfølgelig dumt, hvis det mod forventning skulle lykkes dig at undslippe, men hvad pokker …
Kvinder på flugt
De kan kun løbe, hvis de holder en mand i hånden eller om skulderen. Altså, medmindre de selv er hovedpersonen. Så løber de til gengæld altid i høje hæle.
Søren Baastrup er forfatter og journalist. Foto: Privat