Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen er endnu ikke parat til at sige, hvordan Folketingets største parti stiller sig til regeringens udspil på boligskat og ejendomsvurderinger.
Han siger:
- Vi skylder os selv at se, hvilke forudsætninger regeringen har lagt ned i beregningerne. For at mig er det uklart, om det er et skattestop eller et satsstop i toppen af system, regeringen lægger op til.
- Hvis målet var at gøre boligskatten mindre kompliceret, så er det ikke lykkes, siger Henrik Sass Larsen.
Han gør det dog samtidig klart, at Socialdemokratiet grundlæggende ønsker at gå med i en bred aftale om boligskatten. Det vil sikre den størst mulige stabilitet for boligmarkedet.
- Vi er konstruktive, fordi vi meget, meget gerne vil en bred aftale, siger Henrik Sass Larsen.
/ritzau/