Krifa får et stigende antal henvendelser fra medlemmer, der oplever fornærmelser på arbejdspladsen, når det går op for kollegerne, at de ikke er medlem af de fagforeninger, der forhandler overenskomster i øjeblikket.
Bølgerne går højt på de offentlige arbejdspladser i disse dage, hvor overenskomstforhandlingerne er i en højspændt fase.
Det har ifølge Kristelig Fagbevægelse (Krifa) ført til en voldsom stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer, der føler sig chikaneret og mobbet på arbejdspladsen på grund af deres valg af fagforening.
På en normal uge vurderer Krifa, at man modtager mellem nul og fem henvendelser af den karakter, men den seneste måneds tid er det tal steget til 50 henvendelser af ugen. Derfor har Krifa været nødt til at indkalde ekstra personale til at tage sig af henvendelserne, fortæller Claus Andersen, der er teamleder i Krifas kontaktcenter.
Ifølge Krifa er der tale om klager over især tre forskellige situationer: Udelukkelse fra møder, verbal mobning og trusler om fysisk aktion:
- Hvis der afholdes et informationsmøde af eksempelvis tillidsrepræsentanten eller arbejdsgiveren, bliver man bedt om ved håndsoprækning at vise, hvem der er medlem af den overenskomstbærende fagforening, og hvem der ikke er. Og det kan være enormt ubehageligt at blive peget ud på den måde, siger Claus Andersen.
Derudover oplever stadig flere af Krifas medlemmer, at der fyger fornærmelser over frokostbordet:
- Så er der generelle spydige kommentarer. Er det mobning eller chikane? Det er jo svært at sige, men når vi får det at vide, er det jo, fordi vores medlemmer oplever det som ubehageligt, når de bliver kaldt for nassere og snyltere, der ikke tager del i fællesskabet. Det kan være en meget voldsom oplevelse at få at vide, at man bare vil lukrere på andres hårde arbejde, når man indtil da har oplevet et ganske normalt samarbejde med sine kolleger, siger Claus Andersen og slutter af med, hvad han vurderer er de groveste eksempler:
- Vi har haft eksempler på, at kolleger har truet med, at at de - hvis det kommer til lockout, hvor vores medlemmer jo stadig skal stille deres arbejdskraft til rådighed - fysisk vil forhindre dem i at komme på arbejde.
Krifa har 130.000 medlemmer og vurderer, at 25-30.000 er offentligt ansatte.
Chokerede medarbejdere
Ifølge Claus Andersen er det overraskende og chokerende for Krifas medlemmer, at de pludselig under overenskomstforhandlingerne oplever disse episoder.
Krifa er en af de såkaldt gule fagforeninger, som ikke forhandler overenskomst i øjeblikket, og som i øvrigt ikke tror på konflikt og strejke som brugbare redskaber. Medlemmer af Krifa vil derfor stadig skulle arbejde under en konflikt. Samtidig med at medlemmer vil være omfattet af de aftaler, som andre faglige organisationer forhandler.
Er det ikke naturligt at blive udelukket fra informationsmøder? Det handler jo om en mulig konflikt, som jeres medlemmer ikke er en del af.
- Jo, det kan du sige. Men det er ubehageligt for vores medlemmer, de de jo ikke har set det som to grupperinger [overenskomstbærende over for ikke overenskomstbærende fagforeninger, red.] før konflikten. Der er jo ikke noget ulovligt i udelukke folk, men for mange virker det voldsomt, at stregen pludselig bliver trukket op og gjort synlig.
Jeres medlemmer har kolleger, der kæmper for bedre arbejdsforhold og kan blive sendt hjem uden løn. Så er det vel fint, at de tager de værktøjer i brug, som de har til rådighed og som historisk er blevet benyttet før. Hvorfor tror du, at det har været så overraskende for jeres medlemmer?
- Jeg tror, at det er følelsen af at være uden for fællesskabet. Det er jo din gode kollega, som du ugen forinden har siddet og drukket kaffe med. Der trækkes pludselig streger op, som ikke tidligere har været en del af arbejdsfællesskabet. Så det føles voldsomt at blive truet med fysisk at blive holdt uden for arbejdspladsen.
Har jeres medlemmer ikke tænkt over det? De har jo truffet et andet valg, og det har konsekvenser. Er de blevet overraskede over den store kløft, der er mellem de to grupperinger?
- Det tror jeg. Og kløften bliver jo blot mere synlig, når konfliktvåbnet bliver taget i brug. Det her fylder jo ikke særlig meget på arbejdspladsen i fredstid. Hvis man trykker dem på maven, ved de nok godt, at det kan være en konsekvens af valget, men normalt er det ikke noget, der præger snakken i frokoststuen.
Avisen.dk har ligeledes været i kontakt med Det Faglige Hus, der vurderer, at der ikke har været en nævneværdig stigning af henvendelser. ASE har ikke svaret på Avisen.dk's forespørgsel.