Danmarks Statistik har flyttet rundt på indholdet i kasserne, der vejer og måler dansk økonomi.

Det kommer til udtryk i bruttonationalproduktet (BNP), der er måleenheden for Danmarks samlede produktion.

I 2008 er BNP således blevet 2,8 procent højere - svarende til 44 milliarder kroner.

Der vil også ske revisioner af de følgende år, hvor krisen kradsede, men arbejdet vil ikke ændre på, at Danmark har været i en økonomisk krise siden 2008.

Det siger cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.

- Der er ingen grund til at tro, at revisionen vil lægge krisen i graven. Der er nogle ting, der ikke revideres, eksempelvis at beskæftigelsen er faldet med 180.000. Det billede af krisen er klart. Det samme er krisen på boligmarkedet, siger Steen Bocian.

Derfor har det ingen betydning for hr. og fru Danmark, for hvem krisen kradsede og mange mistede jobbet. Den enkelte dansker bliver heller ikke hverken rigere eller fattigere af, at tallene i nationalregnskabet vil se lidt bedre ud.

- For den almindelige dansker er økonomien præcis som hidtil, siger Steen Bocian.

Ommøbleringen betyder blandt andet, at udgifter til forskning og udvikling fremover indgår som investeringer og ikke forbrug i produktionen.

Det private forbrug bliver også opjusteret fordi privatskoler og efterskoler fremover indgår i kassen med privat forbrug i stedet for offentligt forbrug.

Fremover er medielicensen en skat, mens kirkeskatten ikke er det. Forskellen er, at man kan melde sig ud af folkekirken. Det samme gælder ikke for medielicensen.

- Tingene udvikler sig, og selv om det kun er indikationer af, hvordan det går med dansk økonomi, vil den fremover blive målt og vejet mere retvisende, siger Steen Bocian, der kalder omlægningen statistik for feinschmeckere.

- Overordnet set, vil balancen mellem den offentlige og private sektor forrykke sig lidt, og vise, at den offentlige ikke fylder så meget i økonomien som hidtil efter den gamle måle- og vejemetode, siger Steen Bocian.