Ved to besøg på bare et par uger fandt Fødevarestyrelsen ekskrementer på Tranekær Slotskro.
Det udløser ikke kun den sureste smiley, men også en bøde på 5.000 kroner.
Af den seneste kontrolrapport fra den 4. august fremgår det, at der i et baglokale "med fødevarer" blev fundet ekskrementer.
I baglokalet blev der ifølge rapporten opbevaret madolie i dunke og glas med espressokaffe. Her blev der konstateret ekskrementer på et tæppe, ekskrementer i hjørnerne og ekskrementer i kasser med glas.
Det var altså anden gang i træk, at kontrollanterne fandt ekskrementer på Tranekær Slotskro.
Ved et besøg den 21. juli blev der fundet en større mængde ekskrementer fra kaniner.
Her lød stedets undskyldning, at man havde "passet nogle kaniner for noget familie. De har været i dette rum", og på grund af personalemangel har der ikke været "tid til at gøre rent".
Den 4. august var forklaringen: "Jeg har travlt, jeg har gjort rent i køkkenet".
En række anmærkninger om manglende rengøring i køkkenet var blevet efterfulgt.
Den pligtige ophængning af kontrolrapporten, så stedets gæster nemt kan afkode smiley-niveauet, var dog ikke efterfulgt.
Kontrolrapporten var ophængt ved bagdøren. Derfor blev der "ydet konkret vejledning om regler for ophængning af kontrolrapport", noteres det i rapporten.
Ud over sur smiley og bøde kostede besøget et gebyr. Besøget den 4. august var det første af to gebyrbelagte opfølgende kontroller efter besøget i slutningen af juli.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.