Med mindre du direkte bliver lovet tærsk eller på anden måde bliver truet, er det slut med at anmelde andre for sort arbejde, socialt bedrageri eller lignende.
Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har netop sendt en vejledning på gaden, hvor han gør op med den anonyme anmelderret.
Det betyder, at man ikke længere kan hviske kommunen noget i ørerne om sine medborgere, uden at medborgerne kan få kendskab til det.
Grunden til at Gammeltoft-Hansen melder det ud netop nu, har bund i et konkret eksempel:
"En kommune modtog oplysninger fra en borger om at der ulovligt blev udbragt flydende husdyrgødning på en landejendom. Kort efter gennemførte kommunen et uanmeldt tilsyn på ejendommen. Kommunen afslog at give landmanden aktindsigt i borgerens navn med den begrundelse at borgeren havde oplyst at borgeren tidligere var blevet truet af landmanden. Statsforvaltningen hjemviste først sagen, men godkendte senere kommunens afslag på aktindsigt," skriver ombudsmanden som sin begrundelse for at tage sagen op.
Og i den forbindelse lader han de danske kommuner følgende at forstå, at den går ikke:
"En myndighed kan i udgangspunktet ikke hemmeligholde et navn på en anmelder eller andre der giver oplysninger til en sag. Det er vigtigt at den borger der er part i sagen, kan få oplyst hvor myndigheden har sine oplysninger fra. Hvis myndigheden kender navnet på en anmelder eller andre der mundtligt giver oplysninger til en sag skal myndigheden derfor notere navnet i sagen", siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
Han understreger, at myndigheden kan holde oplysningen om navnet tilbage, hvis der er afgørende hensyn, som taler imod at udlevere navnet.
"Det betyder, at hvis der er en konkret begrundet risiko for trusler, chikane eller lignende, kan myndigheden efter omstændighederne nægte borgeren aktindsigt i anmelderens navn", skriver Hans Gammeltoft Hansen.