Fyns Politi er talstærkt tilstede ved et motionscenter i Skt. Hans Gade i det centrale Odense.
Her blev der torsdag formiddag affyret en række skud inde i selve motionscenteret.
Angiveligt er ingen blevet ramt af skuddene, oplyser Fyns Politi til Newspaq.
"Vi fik anmeldelsen om, at der var afgivet flere skud i motionscenteret, der ligger i det centrale Odense, omkring klokken 9.40. Vi er talstærkt til stede og i fuld gang med efterforskning," siger vagtchef Lars Chr. Thede.
Fyns Politi har indtil videre hverken signalement af gerningsmanden eller gerningsmændene.
Motivet til skyderiet er heller ikke fastlagt endnu.