Den amerikanske skuespillerinde Christina Applegate er blevet ramt af sklerose.
Det fortæller hun på Twitter.
- Hej venner. For nogle måneder siden fik jeg konstateret MS. Det har været en mærkelig rejse. Men jeg har fået støtte fra folk, som ved, at jeg har denne sygdom. Det har været en hård tur. Men som vi alle ved, går livet videre. Undtagen hvis nogle røvhuller stiller sig i vejen, skriver hun.
Den 49-årige skuespiller har været hårdt ramt af sygdom. I 2008 blev hun således diagnosticeret med brystkræft og fik dengang begge bryster fjernet.
Christina Applegate brød igennem i komedieserien “Vore værste år” (“Married With Children”) i slutfirserne og har siden været med i en lang række film og tv-serier - heriblandt en prisbelønnet optræden i “Venner”.
Christina Applegate fik i 2011 datteren Sadie sammen med sin nuværende mand Martijn LeNoble.