Søren Thranes stemme skælver af lige dele vrede og sorg, når han fortæller historien om Pelle Skildpadde. I 38 år var den græske landskildpadde i familiens eje, og Søren Thrane puslede hver dag om kæledyret, der levede i gårdhaven bag hans lejlighed på Østerbro i København. For to måneder siden blev gårdhaveidyllen brutalt ændret, da Pelle blev kidnappet, og den ulykkelige ejer i et telefonopkald blev opkrævet små 3.000 kroner for at se dyret igen.
»Jeg lovede ham 800 kroner i findeløn, men han ville have meget mere. Jeg kunne ikke tage ham seriøst, men det skulle jeg måske have gjort. Nu er jeg sikker på, at Pelle lever i en kasse et eller andet sted og snart begynder at sulte sig selv igen. Det ved jeg bare, for jeg kendte ham så godt,« siger Søren Thrane, mens han går rundt i gården og viser Pelles favoritsteder frem i den store, grønne gård.

Glæde og lettelse

Historien om Pelle begynder i det tidligere Jugoslavien, hvor et par rygsækrejsende tager ham med til Danmark. Søren Thranes daværende kone køber skildpadden til deres lille datter, der for 18 år siden overdrager Pelle til sin far. I de første par år levede Pelle det frie liv i gårdhaven om sommeren og i lejligheden om vinteren,
»Men han begyndte at vantrives indenfor. Dyrlæger kunne ikke forstå, hvorfor han ikke ville spise, men det var helt sikkert en psykisk protest mod at komme væk fra gården,« siger Søren Thrane.
Derfor byggede han i gården en vinterhule under et pæretræ til Pelle, som han forede med blade og halm. Pelle lærte snart at kravle ned i hulen, når vejret slog om, og stor var glæden og lettelsen, da det lille væsen kravlede op og mødte forårssolen efter sit første vinterhi.
»Jeg måtte lige puffe dens små bagben ned det første år, men bladene fra pæretræet faldt hurtigt ned og forede hulen lige tilpas. Og denne vinter skulle have været dens ellevte år i gården,« fortæller den ulykkelige tidligere ejer af en skildpadde.

Vakte opsigt

Pelle vakte behørig opsigt i gården, og mangt et grillselskab har ud på de små timer studeret og snakket om det sjældne dyr, der moslede rundt med en lille rød snor bundet i skjoldet. For et par år siden fik Pelle selskab i gården, da en russisk dame lod sin skildpadde gå i gården om sommeren.
»Hende kunne Pelle godt lide. Han forsøgte hele tiden at parre sig med hende, men det ville hun altså ikke. Det var jo også en anden race, men de hyggede sig rigtigt godt,« husker Søren Thrane.
Det danske klima er egentligt for koldt til, at Pelle skulle kunne leve ude hele året, men de seneste mange år var den alligevel kun oppe i lejligheden for at blive puslet ekstra om.
»Jeg vejede den for at kontrollere dens helbred. Og når det havde regnet meget, olierede jeg dens skjold og bagben.«
Græske landskildpadder kan blive 80 år, så alt tegnede til mange års frit og godt skildpaddeliv i gårdhaven ? Pelle var et par og halvtreds år, da den blev hevet ud af sit ubekymrede friluftsliv.

Mistet troen

En dag var Pelle væk, da Søren Thrane ville kigge til den. Dybt ulykkelig satte han fluks en efterlysningsseddel op i kvarteret, og dagen efter modtog han pengeopkrævningsopkaldet. Men først da viceværten fortalte, at tre skumle typer havde lusket rundt i gården, troede Søren Thrane på, at nogen havde kidnappet hans skildpadde.
»Jeg er dybt, dybt ulykkelig, og det er min datter også. Jeg savner Pelle, men jeg ser det som et tidstypisk tegn. Der er ikke længere plads til, at man kan have sådan en kuriositet gående. Jeg har næsten mistet håbet om at se Pelle igen, men det kan da være, at en samler en dag hører min historie og henvender sig,« siger Søren Thrane, mens han puffer bladene væk fra vinterhi-hulen, der står tom denne vinter.