2010:
* 23. juni: Dagbladet BT skriver, at statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.
* 10. august - 13. september: Skatteministeriets daværende departementschef Peter Loft deltager i fem - senere omstridte - møder hos Skat København om sagen.
* Medio september: Skat København beslutter, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. Helle Thorning-Schmidt offentliggør afgørelsen, men ikke den tilhørende sagsfremstilling.
2011:
* September: En uge før folketingsvalget bringer BT en historie om skatteafgørelsen på baggrund af de fortrolige dokumenter. Skatteministeriet anmelder lækagen til politiet.
* 10.-11. november: Politiken beskriver, hvordan Peter Loft deltog i møderne om skattesagen.
* 14. november: Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) beder Peter Loft og Skat Københavns direktør, Erling Andersen, om skriftligt at redegøre for ministeriets rolle i sagen.
* 2. december: Thor Möger Pedersen vælger på baggrund af redegørelserne at nedsætte en undersøgelseskommission. Redegørelserne rejser nemlig mistanke om, at den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), hans daværende særlige rådgiver Peter Arnfeldt og/eller Venstre blandede sig i afgørelsen.
* 5. december: Skatteministeriet anmelder denne tilsyneladende - seneste - lækage til politiet.
* 6. december: Troels Lund Poulsen får bevilget orlov på ubestemt tid fra Folketinget.
2012:
* 12. marts: Justitsminister Morten Bødskov (S) nedsætter formelt Skattesagskommissionen.
* 21. marts: Skatteminister Thor Möger Pedersen fritager departementschef Peter Loft fra tjeneste indtil videre og anmoder koncernchef Jesper Poulsen om at fungere som departementschef, indtil en ny er ansat. Siden er Jens Brøchner blevet ansat som departementschef.
* 25. august. Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock dementerer et rygte om, at han skulle være bi- eller homoseksuel. Rygterne dukkede op i 2010 i forbindelse med skattesagen, og ifølge Skat København stammer oplysningerne fra parrets egen revisor, Frode Holm.
Samtidig offentliggør parret den sagsfremstilling, som lå til grund for skatteafgørelsen tilbage i september 2010.
* 27. september: Skatteminister Thor Möger Pedersen opdeler Skat i to dele. Den ene skal betjene borgerne og den anden ministeren og departementet. Det sker for at genoprette tilliden til Skat.
/ritzau/