Det gik mere end almindeligt voldsomt for sig, da to kvinder mandag middag besøgte Netto i Gilleleje.
Kvinderne, der ikke kendte hinanden og begge var omkring 48 år, kom op at diskutere inde i butikken. Efterfølgende eskalerede situationen fuldstændig udenfor butikken, hvor den ene kvinde fik sin hund til at angribe den anden.
Det beretter Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.
- Da de begge var kommet ud af forretningen, slap den ukendte kvinde sin hund løs mod den 48-årige, som nåede at søge tilflugt i sin bil, skriver politiet, der altså måtte sende en patrulje afsted til dagligvarebutikken.
Politiet oplyser ikke, hvilken race hunden havde. Men de har optaget et signalement, som er givet af den 48-årige kvinde, der måtte søge tilflugt i sin bil.
- Hundeejeren beskrives som en kvinde, skandinavisk af udseende, 48-50 år, 170 cm høj med langt lyst hår, skriver politiet.
Desværre står der intet om, hvad der fik de to kvinder til at begynde at diskuterer i Netto butikken.