Caroline Wozniacki fik en dårlig start på sæsonen, da hun måtte vinke farvel til Sydney International efter et kvartfinale-nederlag i tre sæt til hendes polske veninde Agnieszka Radwanska.
Wozniacki tabte første sæt 3-6, men kom så godt igen i andet sæt, hvor hun vandt 7-5. Men i sidste sæt gik Wozniacki helt ned, da hun prøvede at spille kampen færdig med en skade i hånden. 2-6 lød de lidet flatterende cifre i det sæt.
Dagens resultat betyder, at Wozniacki risikerer at miste førstepladsen på verdensranglisten til Petra Kvitova, når det går løs ved Australian Open i næste uge.