Når sommerferien slutter for Simon Kjær, må han indstille sig på, at fodboldmenuen med antipasti er skiftet ud med bochwurst og wienerschnitzel.
Simon Kjær skifter nemlig fra næste sæson tilværelsen i italienske Palermo ud med en fodbold-dagligdag i tyske Vfl Wolfsburg.
Skiftet gør den blonde midterforsvarer til den dyrest handlede danske fodboldspiller nogensinde.
12 millioner euro, eller 90 millioner kr. er angiveligt prisen Bundesliga-klubben slipper for den blot 21-årige dansker, og dermed er Kjær den næstdyreste spiller i klubbens historie.
Simon Kjær gennemgik onsdag aften det obligatoriske lægetjek, og han forventes snarest at blive præsenteret i klubben, hvor han bliver klubkammerat med landsholdskollega Thomas Kahlenberg.
Kontrakten udløber i 2014.