Togpassagerer på Sjælland er kommet i knibe, efter at DSB oplever store forsinkelser på det meste af øen.
Kystbanen, der går mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør, har fået indstillet alt trafik, indtil problemerne er løst.
Det samme gælder Øresundsbanen, som går fra Hovedbanegården til Malmø i Sverige.
Øresundsbanen går desuden forbi Københavns Lufthavn, hvorfor passagerer nu må finde en anden måde at komme til lufthavnen på, hvis de skal rejse derfra.
DSB oplyser, at der er indsat togbusser, som kører mellem Hovedbanegården og lufthavnen. Man kan desuden tage metroen dertil.
På resten af Sjælland har der også været problemer med store forsinkelser.
Mellem København og Roskilde kører der i øjeblikket kun tog én gang i timen.
Togene fra Københavns Hovedbanegård mod Fyn og Jylland kører med store forsinkelser, og enkelte tog kan blive aflyst, oplyser DSB.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.