Karsten Hønge er beskæftigelsesordfører for SF og blogger for Avisen.dk
DET SIDSTE man har brug for når der er optræk til storkonflikt, er at nogen finder skovlene frem, og undergraver fagforeningerne. Det er pivende usolidarisk.
Medlemmer af FOA, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne, Danmarks Lærerforening, BUPL, Socialrådgiverne og mange andre forbund sørger for ordnede forhold, både gennem overenskomster og i det daglige på landets tusindvis af arbejdspladser.
Discountforretningerne ASE Lønmodtager, Krifa, Det Faglige Hus, Frie Funktionærer og hvad de eller kaldt sig ligger i læ af de rigtige fagforeninger. De rager til sig, vil nyde uden at yde.
Fagbevægelsen får det effektive og dynamiske arbejdsmarkedet til at hænge sammen. De gule splitter ikke blot lønmodtagerne, men hele samfundet.
JEG SYNES ikke, at de skal have lov til at trække deres kontingent fra i skat, for de gør INTET godt for samfundet.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.