Chef, jeg tager lige en seniordag.
Fremover vil mange flere medarbejdere over 60 år i kommunerne nyde godt af de særlige seniordage med løn.
Det skyldes tilbagetrækningsreformen og det stigende antal ældre medarbejdere.
I kommunerne frygter man, at de mange betalte fridage til seniorerne bliver en dyr fornøjelse. Beregninger fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at udgifterne til seniorfridage om ti år vil være tredoblet i forhold til i dag, skriver KL's nyhedsbrev Momentum.
Derfor ønsker KL at rykke aldersgrænsen for seniordage.
- Selvfølgelig skal vi sørge for at skabe attraktive forhold for seniorerne på arbejdsmarkedet, men det vil være naturligt, at retten til seniordagene bliver rykket i takt med, at efterlønsalderen stiger, siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.
Det afviser FOA's formand Dennis Kristensen dog.
- Da vi indførte seniordagene, var det for at lokke folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og nu, hvor de med tilbagetrækningsreformen skal blive endnu længere, er det endnu mere nødvendigt med ordningen, siger han til Momentum.
Ifølge KL vil antallet af seniordage stige fra at udgøre 450 årsværk i dag til 1.203 årsværk i 2022. I kroner og øre betyder det, at det vil komme til at koste kommunerne 492 millioner kroner mod 184 millioner kroner i dag.
De såkaldte seniordage blev indført i 2008 og betyder, at kommunalt ansatte har ret til ekstra fridage, når de fylder 60 år.
Ifølge tilbagetrækningsreformen vil efterlønsalderen gradvist stige til 64 år i 2023.