Det kom til voldsomme sammenstød i det sydlige Peru tirsdag, da politiet forsøgte at rydde en vej, som demonstranter havde spærret.
Demonstranterne er ulovlige guldgravere, der arbejder med ulovligt udstyr i områder, de ikke har lov til ifølge Perus myndigheder. Minearbejderne har fået indtil d. 19. april til at forlade området i Madre de Dios-regionen, men tirsdag viste de ingen tegn på at ville forlade området frivilligt.
Mindst en person mistede livet i sammenstødene, og mindst 25 personer blev såret.
De peruvianske myndigheder vurderer, at der er omkring 40.000 ulovlige guldgravere i landet.