Brasilianske redningsarbejdere har intensiveret søgningen efter overlevende i murbrokkerne, efter at tre bygninger styrtede sammen i Rio de Janeiro natten til torsdag.
Der er endnu ikke fundet flere med livet i behold, men 20 mennesker savnes fortsat. Ulykken har indtil videre kostet mindst syv mennesker livet, skriver CNN.
Delstaten Rio de Janeiros guvernør, Sergio Cabral, har erklæret tre dages sorg.
Bygningerne var henholdsvist 20, 10 og fire etager høje.
Et overvågningskamera fangede den støvsky, der spredte sig gennem Rio de Janeiros gader, efter de tre bygninger kollapsede.
Du kan se videoen her.
Kilde: CNN