Politiet i det nordlige Sverige måtte gå fysisk til værks onsdag for at rydde en demonstration, hvor samere protesterede mod planerne om en ny mine.
Omkring 50 personer blokerede vejen i et forsøg på at bremse det engelske mineselskab Beowulf Mining, der vil til at prøvesprænge til mulig minedrift, der skal skaffe jernmalm op fra de svenske skove.
Men samerne ser mineplanerne som en trussel mod deres eksistens i de områder, hvor de hvor de passer deres rensdyr, og flere af dem havde ligget i lejr i en måned for at vise deres utilfredshed.
Ifølge politiet blev otte mand tilbageholdt, da der udbrud uro, efter en mand hældte benzin ud over sig og truede med at sætte ild til sig selv.