En hjælpelærer er blevet anholdt, og en anden er blevet sendt på orlov fra en folkeskole i den amerikanske by Atlanta, efter skjulte optagelser angiveligt viser, hvordan de har brugt vold over for eleverne i en specialklasse.
En lærerinde havde mistanke om, at hendes kolleger var aggressive over for eleverne, og derfor satte hun et skjult kamera op, fordi eleverne er talehæmmede og ikke selv kunne forklare, hvad der foregik.
Optagelserne vil nu blive brugt som bevismateriale i en kommende retssag mod de to bortviste hjælpelærere.