2000 huse er brændt ned efter tre dages brand i byen Valparaiso i Chile, og mandag oplyste landets myndigheder, at mindst 15 personer har mistet livet.
Frivillige ledte efter flere ofre i de nedbrændte bygninger, og dødstallet forventes at stige.
Flere tusinde indbyggere bor nu i midlertidige genhusninger, og landets præsident har lovet, at regeringen vil sætte alt ind for at hjælpe ofrene på alle tænkelige måder.
Branden startede som en skovbrand, og der er stadig adskillige mindre brande, som det ifølge landets myndigheder vil tage op mod tre uger at få slukket.