”Jeg er sgu bange for, at jeg ikke havde været i arbejde, hvis jeg ikke var gået igennem et vikarbureau,” siger 57-årige Allan Poul Nielsen.
Det er ikke mange år siden, han var chef for 48 mand på et stort trykkeri. Da virksomheden blev lagt sammen med et andet trykkeri, var der en chef i overskud. Det var Allan Poul Nielsen.
I dag er han ansat som vikar og har ansvaret for at vedligeholde omtrent samme antal politibiler, som han tidligere havde ansatte.
”Jeg kontroller dæktryk og rengør biler. Kommer sprinklervæske på, tjekker olie og skifter pære. Hvis der er noget ravruskende galt, kommer bilen på værksted.”
Fagforeninger frygter vikarboom
Allan Poul Nielsen er én blandt et voksende antal vikarer, der får fagbevægelsen til at frygte, at det er gået mode i at udskifte fastansatte med vikarer, der er lettere at skille sig af med.
Den tidligere chef forstår godt, at fagforeningerne er skeptiske:
”Jeg har selv siddet og bøvlet med både fagforeninger og tillidsfolk til den store guldmedalje. Det er klart, at de gerne vil have fastansat folk. Men verden er en anden end for tyve år siden. Firmaerne forlanger fleksibilitet, det får de ikke, hvis de fastansætter folk."
”Jeg kan både give fagforeningerne lidt ret i deres synspunkt, men også se det fra firmaernes side, fordi det er ti gange lettere at have vikarer ansat. Går din maskine i stykker, så sender du folk hjem. Så er den udgift væk. Det kan man jo ikke, når man har fastansat folk," siger Allan Poul Nielsen.
Alderen sendte Allan nederste i bunken
Fire måneder efter at Allan Poulsen Nielsen mistede chefjobbet, havde han sendt et hav af ansøgninger til alt fra produktionschef til butiksansat på mindstelønnen.
Han havde fået en solid fornemmelse af, at ingen kom til at ansætte ham, hvis han bare sendte ansøgninger på stillingsopslag.
”Når du er oppe i årene, står de ikke i kø for at ansætte dig."
Derfor sendte han en uopfordret ansøgning til vikarbureauet Adecco. Ugen efter var han til samtale. Det var en torsdag. Mandagen efter startede han på Post Danmarks pakkecentral i Brøndby.
Fra Stryhns leverpostej til politibiler
Derefter stod han seks uger ved pakkemaskinen på Stryhns leverpostej i Roskilde.
Allan Poul Nielsen havde også en måned hos en virksomhed, der producerede elektriske kørestole, inden vikarbureauet Adecco sendte ham ud for Coor Service Management, der har serviceaftalen med politibilerne.
”Nu har jeg været ansat her i et år og tre måneder. Jeg håber selvfølgelig på at blive fastansat på et tidspunkt. De har også givet udtryk for, at de gerne vil beholde mig. Men man kan jo aldrig være sikker,” siger Allan Poul Nielsen.
Han tjener 25.000 kroner om måneden inklusive pension. Det er vikarbureauet, der er hans egentlige arbejdsgiver og betaler lønnen. Hvad de tjener, ved han ikke.
"Skrub-forkert at vi bliver udnyttet"
Der er visse rettigheder, som fastansatte optjener over tid, som Allan Poul Nielsen ikke har. Eksempelvis har han ingen efteruddannelse. Men så kan Allan Poul Nielsen jo heller ikke blive klogere, siger han i spøg.
”Nej, det er gas. Men hør her: Jeg er 57 år, jeg har været chef for produktionen i et stort trykkeri, haft personale- og kundeansvar. Jeg har siddet i bestyrelser og sikkerhedsudvalg. Jeg har svært ved at forestille mig, hvilken efteruddannelse der skal gøre mig mere attraktiv,” siger Allan Poul Nielsen.
Han afviser, at han bliver udnyttet som billig arbejdskraft.
”Det er skrubforkert, at vikarer bliver udnyttet. Jeg får samme løn som de fastansatte. Jeg føler, at vi er til hjælp for de firmaer, vi er ude hos,” siger Allan Poul Nielsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.