Ret til at bruge opsparet uddannelse i opsigelsesperioden. Ret til at hæve penge fra uddannelsesfonde, selv om du er ledig.
Det er et af de vigtige temaer, som har optaget topforhandlerne, der nu lægger sidste hånd på en ny overenskomst for 240.000 ansatte i industrien.
”Uddannelse er en af de helt store ting,” siger næstformand Marianne Vind fra HK Privat.
Rød sparefinte
Sidste år strammede den daværende regering og Enhedslisten reglerne for, at ledige kunne tage seks ugers selvvalgt uddannelse. Nu kan ledige først tage hul på uddannelse efter fire måneder.
Den forringelse har været et af de centrale temaer i forhandlingerne om industriens nye overenskomst. Lønmodtagernes krav går både i retning af ret til at tage på uddannelse i opsigelsesperioden og i starten af ledighedsperioden.
”De politiske ændringer af loven har understreget et behov, der er opstået med krisen,” siger Marianne Vind.
I denne weekend mødes parterne for at forsøge at lukke aftalen.
Uddannelse i ledighedsperiode
Industriens folk kan typisk opspare seks ugers uddannelse over tre år. Både hos HK Privat og Dansk Metal er der et ønske om at få lov til at bruge dem, hvis fyresedlen lander.
Men medlemmerne af HK Privat har typisk lange opsigelsesperioder. Derfor ønsker de ret til at bruge opsparet uddannelse i opsigelsesperioden.
Smedene, maskinarbejderne og automekanikerne har derimod korte ansættelsesforhold og korte opsigelsesperioder. De arbejder derfor for ret til at bruge opsparet uddannelse, når medlemmerne bliver ledige.
Når dit arbejdsliv består af korte ansættelser, kan et nyt svejsekursus nemlig være medicinen, det, der sikrer dig dit næste job. Men skal du vente i fire måneder før kursusstart, så har du et problem.
Langt fra uproblematisk
Det er imidlertid ikke uproblematisk at give ledige ret til at uddanne sig. Retten til at trække på uddannelsesfondene er nemlig knyttet til at være i job.
Det ville kræve nogle store principielle beslutninger, hvis det skal ændres.
”Hvis vi trækker os lidt tilbage fra den konkrete sag, så vil arbejdsgiverne givetvis kigge kritisk på, hvad er det egentlig for ting, som de går med til at finansiere,” siger lektor Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.
”På den anden side understreger det her også, at aftalesystemet over mange år har udviklet sig til også at omfatte bredere velfærdsspørgsmål,” fortsætter han.
Han peger på, at det ikke ville være første gang, at overenskomsterne kompenserede for en politisk forringelse, hvis HK Privat får deres ønske i gennem.
Håndslag efter forringelser
Det skete også, da politikerne afskaffede efterlønnen, hvorefter overenskomsterne i 2012 blev en opblomstring af seniorordninger.
”Der er flere gode eksempler på, at overenskomsterne i større og større grad slet ikke handler om løn og arbejdsvilkår, men om en bredere vifte af velfærdsspørgsmål,” siger Søren Kaj Andersen.
Hverken Dansk Metal eller Dansk Industri, der er hovedforhandlere for henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere, kommenterer i disse dage på overenskomstforhold.