Det er på tide, at arbejdsgiverne finder tegnebogen frem og smækker reelle lønstigninger på bordet.
Det mener 49 procent af danskerne ifølge en meningsmåling, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk.
Men det er overraskende få, mener både Kristian Weise, direktør i tænketanken CEVEA, og lektor Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.
”Umiddelbart er det ikke et markant signal om, at ’nu skal vi dæleme have lønstigninger’. Jeg havde nok forventet, at flere ville have svaret, at de ønskede lønstigninger,” siger Søren Kaj Andersen.
Hver tredje er imod lønstigninger
1.039 danskere er blevet spurgt. 49 procent mener, at 2014 skal byde på reelle lønstigninger. Det vil sige lønstigninger, der er større end prisstigningerne. 33 procent svarer imidlertid nej og 18 procent ’ved ikke’.
Kristian Weise, direktør i centrum-venstre tænketanken CEVEA, mener, at erhvervslivet og højrefløjen har haft held med deres mangeårige strategi om at mane til løntilbageholdenhed.
Han peger på, at folkestemningen kan få indflydelse på i de forhandlinger om nye overenskomster for 600.000 privatansatte, som så småt er gået i gang.
Hvis arbejderne forventer lidt eller intet i lønningsposen, så får de det.
”Hvis det også er et retvisende billede for, hvad arbejdsgiverne og højrefløjen kommer til at møde ved overenskomstforhandlingerne, så kan man vist godt sige tillykke,” siger Kristian Weise.
CEVEA: Løntilbageholdenhed er en dårlig vej
Direktøren for centrum-venstre tænketanken undrer sig over, at en tredjedel af danskerne siger direkte nej til lønstigninger, der overstiger prisstigningerne. Fra hans udsigtspunkt er det ingen god idé.
Der er nemlig behov for at det private forbrug kommer i gang, og en af de ting, der kunne hjælpe, var flere penge blandt almindelige lønmodtagere, lyder det.
”Jeg mener ikke, at løntilbageholdenhed er en klog strategi. Økonomien kravler af sted, arbejdsløsheden er stadig høj, og vi ikke har fået gang i beskæftigelsen. Årsagen er, at den indlandske økonomi stadig halter. Det er særligt det private forbrug, der hænger,” siger Kristian Weise.
Hans pointe er ikke, at der skal være lønfest, men at økonomien tillader en lille reallønsfremgang i 2014. Det betyder, at lønnen stiger mere end priserne gør.
”Hvis vi skal se en effekt på det private forbrug, vil det kræve, at lønstigninger på 1,5 til to procent for,” vurderer Kristian Weise.
Vi skal over 1,3 procent, før det kan mærkes
I Danske Bank regner privatøkonom Las Olsen med, at vi vil se en inflation på 1,3 procent i år. For at lønnen kan følge med priserne, skal den altså minimum stige med det tal.
Sidste år var inflationen lav, påpeger lektor Søren Kaj Andersen. Det betød, at store grupper af lønmodtagere kunne opretholde deres købekraft, uden at lønnen steg særligt meget.
”Vi kan ikke regne med, at inflationen vil være lige så lav i de kommende år, men den vil nok være lav. På den måde er der et vist rum for rent faktisk at opnå beskedne stigninger i reallønnen,” siger Søren Kaj Andersen med henvisning til de pågående overenskomstforhandlinger.