Brandvæsen, politi, ambulancer og ambulancehelikoptere blev tilkaldt, da et SAS-fly slog fuld katastrofealarm omkring kl. 13.30.
Den norske Vigra Lufthavn i Ålesund blev varslet om en mulig brand i flyets ene motor, da det lagde an til landing.
Det oplyser operationsleder Peder Kongshaug fra Sunnøre politi til VG Nett.
Da flyet landede, var der dog ingen tegn på brand.
Ingen af de 44 passagerer, der blev modtaget af redningsmandskabet, kom til skade ved nødlandingen.
SAS-flyet, som var af typen Fokker 50, var på vej fra Kristiansund til Bergen.