Susan Sarandon nægter at lade sig påvirke af al den snak, der er om hende og kæresten Jonathan Bricklin.
Snakken går på den store aldersforskel, der er mellem veteranskuespilleren og Jonathan Bricklin, som er forretningsmand.
Mens Sarandon har rundet 65 år, så er kæresten hele 32 år yngre.
- Jeg tror, at hvis du virkelig elsker en person, så er alderen, kønnet, farven og alt det andet lige meget. Det handler om noget ud over det, sagde Sarandon torsdag, da hun besøgte talkshowet The View.
I 2009 blev Sarandon skilt fra kollegaen Tim Robbins, med hvem hun dannede par i 23 år. Robbins er 12 år yngre end Sarandon.
- Så jeg er aldrig gået op i alder. Jeg går efter personens sjæl, lød det fra Sarandon.
/ritzau/