Sandt og falsk: Sådan slipper du for bumser

Stress og dårlige madvaner kan medføre, at du får flere bumser, mens hyppig ansigtsvask ikke afhjælper problemet, lyder det fra speciallæge i hudsygdomme.
Du skal ikke være bange for at trykker dine bumser, hvis du frygter, at der måtte komme flere.
Du skal ikke være bange for at trykker dine bumser, hvis du frygter, at der måtte komme flere. Foto: Colourbox/Free

De fleste af os er gået gennem teenageårene med ansigtet fyldt af røde og til tider pusholdige bumser.

Faktisk er det fire ud af fem, der på en eller anden måde har døjet med akne, som vi enten har forsøgt at skjule, behandle eller ignorere.

Men hvilke metoder hjælper egentlig på at få aknen fjernet, og hvilke af de mest kendte bumsemyter holder overhovedet vand?

Det har vi fået Hans Lomholt, der er dr.med. og speciallæge i hudsygdomme på Hudlægecenter Nord, til at svare på.

En af de mest kendte forestillinger om, hvad der giver bumser, er, at usund kost giver dig større risiko for at få akne. Ifølge Hans Lomholt er det til dels sandheden.

- Nogle studier tyder på, at hurtigomsættelige kulhydrater som sukkerstoffer i chips og sodavand kan øge tendensen til akne. Det er bare ikke super godt bevist endnu, siger han.

Det samme gælder magre mælkeprodukter, selv om de til gengæld er svære at karakterisere som usunde.

- Der kan også være en sammenhæng mellem mælkeprodukter, særligt magre mælkeprodukter som skummetmælk, og akne. Det har muligvis noget med proteinerne i mælk at gøre, siger Hans Lomholt.

Igen mangler de entydige forskningsresultater også her for at kunne bekræfte denne tese fuldstændig, siger han.

En anden faktor, som til gengæld har vist sig at holde vand, er, at stress kan give flere bumser.

- Noget tyder på, at stress i nogen former kan øge tendensen til at få akne. Man ved dog ikke præcist hvorfor, men der er en teori om, at der er en sammenhæng mellem nervesystemet og irritationssystemet i huden, siger Hans Lomholt.

Det er også en kendt myte, at barbering og anden hårfjerning kan irritere huden så meget, at du øger risikoen for akne. Men det holder ifølge Hans Lomholt ikke vand.

- Barbering og hårfjerning har mig bekendt ingen effekt på, om du får bumser. Bumser er nemlig en irritationsreaktion, der opstår i dine talgkirtler, og faktisk er det en tilstopning af dine talgkirtler, som resulterer i, at vi får denne reaktion, vi kender som bumser, siger han.

Når man har bumser i ansigtet, som er fyldt med gult pus, kan det være fristende at presse det ud. Frygter man til gengæld, at det kan skabe flere bumser, skal man ifølge Hans Lomholt ikke være bekymret.

Det er der nemlig intet i forskningen, der tyder på. Alligevel bør man være varsom med altid at prikke eller trykke sine bumser ud, da det på sigt kan danne ar.

Som aknebekæmper er hyppig ansigtsvask heller ikke særlig effektivt, lyder det fra Hans Lomholt. Resultaterne vil i så fald være minimale.

Til gengæld har sollys vist sig at have god effekt.

- Sollys kan tendere til at mindske akne, fordi det i det hele taget har en antiirritationseffekt på huden. Så nogle vil kunne opleve, at bumserne har det bedre om sommeren, siger han.

Der findes også en masse præparater på markedet, som kan afhjælpe akne. Ifølge Hans Lomholt er særligt ét håndkøbspræparat klart bedre end de andre.

- Jeg vil anbefale det produkt, der hedder Basiron, som du kan finde i håndkøb herhjemme. Det har nemlig en klar påvist effekt, siger han.

Lider du af kraftig akne, er den klare anbefaling fra Hans Lomholt, at du bør søge læge, da du her kan blive henvist til et receptpligtigt præparat, som man kender virkningen af.

Fakta: Hvorfor får vi bumser?

- Det er typisk børn og unge i teenageårene eller start 20'erne, der lider af bumser og akne.

- Bumser er en irritationsreaktion, der opstår i talgkirtlerne, som ligger lige under huden.

- Bumserne opstår typisk, fordi talgkirtlerne bliver overfølsomme for det mandlige kønshormon (androgen), som øges hos begge køn i puberteten.

- De fleste slipper af med bumserne igen, når man er ovre teenageperioden, men det vides ikke med sikkerhed hvorfor. Det kan dog hænge sammen med de hormonelle forandringer, der igen sker i kroppen.

Kilder: Hans Lomholt, Netdoktor.dk.

/ritzau fokus/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.