Beboerne i Trekronergade 147 i Valby vågnede i nat af andet end vækkeuret. Mens de fleste lå i deres seng blev 13-14 skud affyret i baggården mod en trappeopgang.
Skyderiet skete klokken 2.15 og ingen kom til skade.
Politiet blev alarmeret af folk, der havde hørt bragene. Ingen har dog umiddelbart set skuddene blive affyret mod opgangen, hvor der ifølge ordensmagten skulle ligge en hashklub.
Da betjentene kom frem fandt de patronhylstre og mærker fra patronerne. Efter at have kørt lidt rundt i området anholdte de tre mænd, der er i forvejen er kendt for at være på kant med loven.
Mændene bliver afhørt her til formiddag, og politiet håber der at kunne finde et motiv.