Massive forsinkelserne præger i dag juletrafikken på spor og stationer.
Men husk, at du kan få de penge igen, som du har betalt for billetten via den såkaldte rejsetidsgaranti, hvis dit tog er forsinket.
Det kræver, at dit tog er mere end en halv time forsinket, forklarer trafikinformationschefen i DSB, Tony Bispeskov, over for Newspaq.
"Hvis dit tog er forsinket mere end to timer, så kan du faktisk få hele billettens pris tilbage," påpeger han.
Alt du skal gøre for at få dine penge igen, er at henvende dig på billetkontoret på den station, du ankommer til.
Er der ikke noget billetkontor på stationen, kan du også sende din billet med posten til DSB. Det skal ske senest 14 dage efter din rejse.
Læs alt om rejsetidsgarantien på borger.dk.