Af Charlotte Hallbæck, FEMINA, Aller Media

Før Puk Degnegaard blev coach med speciale i sammenbragte familier, kæmpede hun ligesom så mange andre kvinder med rollen som bonusmor for sin kærestes tre børn. Allerede inden hun flyttede sammen med sin kæreste, blev hun advaret om, at forhold med sammenbragte børn så godt som aldrig holdt. Og det viste sig da også, at det slet ikke var så nemt, som hun havde troet.

- Hvis jeg skulle have noget med 'mor' i min titel i forhold til børnene, forestillede jeg mig, at så skulle jeg også føle moderkærligheden til dem. Men den følte jeg ikke, så jeg tav, og ville ikke fortælle min kæreste om mine følelser. Jeg var bange for at såre ham, og resultatet var, at jeg ikke kunne rumme alle de følelser, som jeg hadede mig selv for at have. For hvem kan rumme én, der ikke kan rumme sig selv? spørger Puk Degnegaard.

Børnepsykologens 10 gode råd til singlemødre: Få dem her

Derfor har det indimellem krævet råstyrke at fortsætte forholdet. Men da hun begyndte at tale mere ærligt med sin kæreste om sine følelser, begyndte hun også at acceptere, at hun måske aldrig ville elske dem som sine egne børn, men at hun godt kunne skabe en god relation til dem alligevel.

- Jeg har lært meget. Det vigtigste er nok, at ligegyldigt hvad jeg fortæller min kæreste, så er tilliden mellem os stadig tilstede. Styrken i vores forhold ligger i, at vi ved, at vi kommer fra kærlighed. Det er der ikke noget eller nogen, der får lov at tage fra os. Heller ikke 3 børn fra et tidligere forhold, eksmænd, ekskoner eller omverdenens forventninger, siger Puk Degnegaard.

Helle Fagralid: Jeg fik mand og fire bonusbørn på et år

Læs Puk Degnegaards råd til dig, der er kommende bonusmor her:

Hvorfor har du valgt at specialisere dig i sammenbragte familier?
- Fordi jeg har oplevet på egen krop, hvor svært det er at være bonusmor. Det kan også være svært at finde hjælp nogen steder, eller finde nogen, der tør sige åbent, at de har det på samme måde. Jeg oplever, at det stadig er et tabuiseret område at tale om.

Hvad er den største misforståelse om dét at være bonusmor?
- Det er, at man tror, man kan være moder jord og rumme det hele. Man bliver nødt til at bryde den forestilling. Fænomenet bonusmor har efterhånden været behandlet i alle dameblade og bøger, men de fleste af dem understøtter de ting, man "bør", men som er så svære, hvis man står alene med det. "Lær at holde af hans børn" - det er jo ikke sikkert, man kan det, sådan som man tror, man skal!

Kan man elske sin partners børn lige så meget som sine egne?
- Nej, jeg mener, man skal droppe forestillingen om, at man kan elske sin partners børn som sine egne. Måske kan man komme til det. Men man skal droppe troen på, at det kan være sådan fra starten af. Det er bare noget andet at have båret et barn i 9 måneder og skabt en relation til det.

Hvad er det første, man bør starte med, når man træder ind i en sammenbragt familie?
- Man skal sørge for at tale med sin partner om alting, Også de svære, pinlige og grimme ting. Det kan være svært, fordi en far elsker sine børn ubetinget, og det kan virke meget sårende at sige "Jeg elsker ikke dine børn". Men det er vigtigt at kunne snakke ærligt. Derudover skal man skabe sig en rolle i familien, der passer til én. Lige nu er jeg ikke bonusmor eller nogen anden slags mor til min kærestes børn. Jeg er min kærestes kæreste, og han har børn.