De fleste drab i Danmark bliver begået med skarpe genstande. Typisk køkkenknive. Og typisk dør drabsofrene, fordi de bliver stukket i venstre side af brystet.
Det afslører den nye videnskabelige artikel ’Sharp Force Homicide in Denmark 1992–2016’.
I den fører speciallæge og ph.d.-studerende Asser Hedegård Thomsen luppen over danske drabmænds foretrukne metode til at tage livet af deres ofre: Stik og snit med skarpe, spidse knive.
Det skriver Videnskab.dk.
Derfor bruger de knive
Fra 1992 til 2016 blev der begået 1.417 drab i Danmark. 471 af dem blev begået med skarpe genstande, typisk knive. Det svarer til hvert tredje drab.
- Skarp vold er den hyppigst brugte drabsmetode i Danmark. Det er der flere årsager til. For det første er knive tilgængelige. Mange drab er begået med køkkenknive, som alle har adgang til.
- For det andet kan knive meget let forvolde skade. Havde det været et piskeris, man stak med, så ville der ikke være så mange døde.
- For det tredje kræver det ikke særlige evner at bruge en kniv. Så kniven er det oplagte valg. Skal man eksempelvis derimod dræbe nogen med et skydevåben, så skal man have erhvervet sig evner ud i at håndtere sådan et, siger Asser Hedegård Thomsen.
Undersøgelsen kan bruges af retsmedicinere, der vil opnå solid baggrundsviden om, hvordan drab bliver begået.
Gennemgribende forskning
- Hvis vi vil forstå drab med skarpe genstande, så skal vi have tal for, hvor hyppigt forskellige drabsmetoder forekommer. Det går ikke, at vi gætter os til, at der er flere, der bliver dræbt af stik i brystet end i halsen. Det er noget, vi skal vide, fortæller Asser Hedegård Thomsen.
Derfor var det også vigtigt, at han i forbindelse med undersøgelsen gik ekstremt meget i detaljen med hvert eneste af de 471 drab, der indgår i statistikken.
Asser Hedegård Thomsen kender detaljerne omkring drabene, fordi i Danmark skal alle drabsofre obduceres, hvorefter retsmedicineren redegør for dødsårsag, snitsår, blå mærker og lignende. Han har i forbindelse med forskningsprojektet forholdt sig til hver eneste af de rapporter, som retsmedicinere har skrevet, efter de har obduceret ofret for et drab.
- Jeg har læst alle de retsmedicinske erklæringer og set næsten alle de tilhørende billeder. Derudover har jeg læst politirapporter. Så for hvert drab ved jeg meget præcis, hvor kniven har ramt, og fra hvilken retning, den har ramt, fortæller Asser Hedegård Thomsen.
Kan bruges til nye drabssager
Opdagelserne kan fremover hjælpe i forbindelse med opklaring af drab. Retsmedicinere kan bruge undersøgelsen som en baggrundsviden, der gør dem i stand til hurtigere at vurdere, hvad den dræbte har været udsat for.
Her kan du se tal for hvilke dele af kroppen, der er blevet stukket eller snittet på ofrene for 471 drab begået i Danmark fra 1992 til 2016. Grafik: Journal of Forensic Sciences/Videnskab.dk
En af de retsmedicinere, der fremover kan læne sig op ad den nye forskning, er Peter Juel Thiis Knudsen, vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet.
Selvom hans speciale egentlig er obduktion af skuddræbte, har han også obduceret en del knivdræbte, så nogle af hans obduktionsrapporter har indgået i Asser Hedegård Thomsens forskning.
Peter Juel Thiis Knudsen er glad for de nye resultater. De giver nemlig ham og hans kollegaer en videnskabeligt baseret sikkerhed for, at deres generelle betragtninger over, hvordan drab typisk bliver begået, faktisk holder vand.
- Man kunne sagtens sige: Ja ja, alle os, der arbejder med det her, ved de ting. Men med resultaterne bliver det dokumenteret, at vores antagelser var korrekte – og der er fandens til forskel på antagelser og solid videnskabelig dokumentation.
Asser Hedegård Thomsen fortæller, at han først og fremmest har kastet sig over forskningsområdet, fordi han vil skabe et klart overblik.
Videnskab.dk