1. 1995-2008. Østen. Millioner af kinesere og indere har fået flere penge mellem hænderne, og det skærper deres lyst til bedre fødevarer. Et stigende forbrug af kød og mælk betyder, at anvendelsen af korn til foder stiger. Dermed stiger prisen. Denne udvikling har vi set i de seneste 10-15 år i Kina.
2. 1999. Dårlige høste. Flere høste er slået fejl de seneste 10 år. Verden har i årene 1999-2008 produceret færre ton korn, end dens indbyggere har spist. Lagrene faldt dermed i disse år, og efterhånden som de blev kritisk små – lige nu er der kun korn til en måned, hvis den samlede høst pludselig gik tabt – gik markedet mere eller mindre i panik. Folk begyndte at hamstre, og priserne steg yderligere.
3. 2005. Mad til brændstof. I 2005 kastede USA sig for alvor over idéen om at lave majs om til brændstoffet ethanol. Opfindelsen førte til en heftig industri, og det gav nogle af de første prisstigninger på majs og korn. Markedet kunne nemlig regne ud, at forbruget af korn ville stige, og at der kunne opstå en mangel. Senere fulgte flere andre lande trop.
4. 2007. Australsk katastrofe. En af verdens førende hvedeproducenter, Australien, oplevede rekorddårlige høste. Mens man i 2006 producerede 25 millioner tons hvede (og det var faktisk et normalt år), nåede man kun halvdelen i 2008. Det betyder meget højere priser.
5. 2007. Spekulanter. Efterhånden som dollaren er faldet til lavere og lavere niveauer, bliver det mere attraktivt for børshajer og store fonde at spekulere i opkøb af korn. Op til 20 procent af kornmarkedet er opkøbt af spekulanter, der gerne vil gøre en god forretning. De regner med at sælge kornet, når prisen er steget.
6. 2008. Prisen på hvede er fra marts 2007 til marts 2008 steget med 175 procent, soja med 87 procent og ris – som er den fødevare, der udgør basiskosten for flest mennesker i verden – med 75 procent. Det har ført til uroligheder og dødsfald i flere lande verden over (se billeder øverst på siden).
Sådan kan det gå i fremtiden:
A Det værste
Lagrene af korn fortsætter med at falde, og priserne vil stige endnu mere. Det vil betyde endnu mere sult blandt de fattigste i verden. Og endnu flere optøjer. En stor del af dødsfaldene vil dog næppe nå vestlige medier – manglen på mad vil påvirke mange afrikanere uden kontakt til store byer.
B Det sandsynlige
Efter et par år er prisen stabil igen. Verden kan sagtens producere 30 procent mere mad, end den gør nu. En attraktiv pris på korn gør, at afrikanske bønder får øjnene op for at investere i deres marker, og dermed får de mere ud af dem. Lige nu går bønderne dog glip af gevinster på prisstigninger, og mange fattige bønder har slet ikke hørt om fødevarekrisen i resten af verden.
C Det effektive
Verden stopper al forsøg med bioethanol, og eksportstøtten til vestlige landmænd skæres bort. Handelsbarrierer med u-lande ophæves. Landmændene i ulandene får en større del af prisen for kornen.