Der skal findes historisk store lønstigninger under årets overenskomstforhandlinger, hvis danskernes løn skal kunne følge med prisudviklingen.
Sådan lyder vurderingen fra flere af landets førende økonomer til Fagbladet 3F.
De mener, at chefforhandlerne fra fagforeningerne har et lønbjerg at bestige, når de går i kamp med arbejdsgiverne om størrelsen på fremtidens lønposer.
Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, har prøvet at regne på, hvor meget der skal til, for at din løn ikke skal blive udhulet.
- Hvis man skal have samme realløn i 2025 som i 2021, så er det vores vurdering, at lønnen skal stige med cirka 4,4 procent om året i de tre kommende år, siger han til Fagbladet 3F.
Det vil altså sige, at lønnen ifølge Las Olsen skal stige med cirka 13,8 procent fremskrevet over tre år.
Også Børsens cheføkonom, Steen Bocian, har forsøgt at regne på, hvordan lønudviklingen skal være over de næste tre år, hvis reallønnen skal fastholdes. Hans forventning er lidt højere end Las Olsens, men ikke meget.
- Skal vi have en reallønsfremgang over de tre år, som en overenskomstperiode kan være, så kommer vi op på en lønvækst på cirka 15 procent, siger Steen Bocian i Børsens podcast.
Årsagen til, at lønnen skal stige så meget, er todelt.
Normalt stiger reallønnen i Danmark med omkring én procent mere end priserne hvert år. Men fra efteråret 2021 og frem er billedet vendt.
I stedet har inflationen spist alle lønstigninger op i rekordfart – og samtidig efterladt et stort sort hul i lønposen i form af et reallønstab på 4,5 til 5 procent.
Og skal det reddes, skal der altså findes rekordhøje lønstigninger under OK23.
Las Olsen fra Danske Bank peger på, at inflationen kan gøre behovet for lønstigninger endnu højere.
- Det er meget usikkert, hvad inflationen bliver i de næste år. Det afhænger af flere ting. Vejret, for eksempel. Hvis det bliver koldt eller ikke blæser nok, kan det påvirke gas- og elpriserne. Så det er på ingen måde mejslet i sten, at priserne ikke fortsætter op, siger han til Fagbladet 3F.
De sidste ti år har danskere oplevet reallønsfremgang hvert år, hvor de altså er blevet vant til, at købekraften er blevet forøget. Men cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen påpeger, at det måske er slut.
Både i 2022 og 2023 er vi udsat for præcis det modsatte – her falder købekraften.
- Den økonomiske situation er jo ret usikker for tiden. Derfor kan det være, at jobsituationen også skal vægtes højere, hvor dét at beholde jobbene vil være vigtigere. For arbejdsmarkedet kan godt ændre sig ret kraftigt, hvis der kommer en nedtur i økonomien i 2023 og 2024, siger Helge J. Pedersen til Fagbladet 3F.