Torsdagens udgave af ”Nak og æd” indeholdt lidt af et scoop, som de fleste TV-tilrettelæggere vil være grønne af misundelse over. Gæstestjerne i programmet var nemlig ingen ringere end kronprins Frederik.
Og nu fortæller DR, hvordan han endte i lejr med kokken Nikolaj Kirk og jægeren Jørgen Skou.
– Det skete simpelthen på den måde, at vi for et år siden fik en invitation fra kongehuset til at komme med på sikajagt. Derefter tog vi til København og holdt et møde med dem, hvor vi fik at vide, at kronprinsen gerne ville deltage, og jeg må indrømme, at jeg da lige måtte knibe mig selv i armen, fortæller redaktør på programmet, Anders Roholt.
Det havde næppe heller været muligt at gå på jagt efter en Sika-hjort i Danmark. Og da slet ikke i nordsjællandske Gribskov, hvor det Kongehuset, der ejer jagtretten.
I programmet falder kronprinsen faldt naturligt ind i de primitive omgivelser, hvor han både hjælper med at bygge lejr og selvfølgelig er med på både jagt og til den efterfølgende middag.
- Vi følte i dén grad, at vi var på bølgelængde med kronprinsen, og så var det da også spændende at arbejde sammen med kongehuset og Naturstyrelsen, som hjalp os utroligt meget med forberedelserne. Skulle jeg få tilbuddet en anden god gang, vil jeg i hvert fald ikke tøve med at sige ja, siger Jørgen Skouboe.
Fik du ikke set udsendelsen torsdag aften, kan den fortsat ses her på DRTV.