Et af regeringens mest centrale mål med skattereformen er, at den skal have en "rimelig social balance" - altså at de rige ikke skal blive endnu rigere på bekostning af de fattige.
Men det mål lever skattereformen ikke op til, mener store dele af Socialdemokraternes og SF's eget bagland.
Det viser en rundspørge, som Ritzau har lavet blandt partiernes lokalformænd.
Næsten halvdelen - 48 procent - af de socialdemokratiske lokalformænd, der har deltaget i undersøgelsen mener ikke, at regeringens skattereform har en "rimelig social balance".
Det er en anelse flere end dem der mener, at alt er i sin skønneste orden. Det er der 44 procent, der gør.
Og blandt SF'erne er billedet det samme.
Her mener 29 procent af de deltagende lokalformænd, at skattereformen ikke har en rimelig social balance, mens 33 procent mener det modsatte.
Hovedpunkterne i skattereformen er at give skattelettelser til lavindkomstgrupperne og samtidig hæve grænsen for topskat, så 250.000 danskere fremover skal slippe for at betale den.
Blandt dem, der betaler regningen, er boligejere med multi-millionlån, folk på overførselsindkomster og rige pensionister.
Ifølge regeringen vil skatteøvelsen sørge for, at der bliver langt større indkomstafstand mellem dem, der arbejder og dem, der ikke gør.
Og ifølge en udregning af den såkaldte gini-koefficient - altså en form for ulighedsmåler i samfundet - vil skattereformen øge uligheden en smule.
I alt har 25 socialdemokrater og 24 SF'ere deltaget i undersøgelsen, der er lavet hen over weekenden og mandag - altså før den officielle fremlæggelse af skattereformen, men efter at flere punkter i reformen var lækket til pressen.