Rusland har afsluttet leveringen af S-300 luftforsvars missilsystemer til Iran, skriver det statslige russiske nyhedsbureau RIA.
Meddelelsen kommer fra Ruslands statslige våbeneksportagentur.
Ruslands aftale med Iran om at levere S-300 raketter har ikke mindst skabt bekymring i Israel.
Moskva aflyste kontrakten om at levere S-300 til Iran i 2010 efter pres fra Vesten.
Men den russiske præsident, Vladimir Putin, ophævede det selvpålagte eksportforbud i april 2016 i henhold til en foreløbig aftale, der banede vej for sidste års store atomaftale med Iran.
Russerne leverede de første dele af S-300, missilsiloer og radarudstyr til Iran i april i år.
/ritzau/Reuters