I artiklen Mere jordemoder = mindre smertelindring i tirsdags sætter man lighedstegn mellem formindsket behov for smertelindring og tilstedeværelse af en jordemoder i forbindelse med fødslen.

Der er ingen tvivl om, at der er påvist mindre brug for smertelindring ved fødsler, når en jordemoder er til stede, men dette skyldes ikke mindre behov for smertelindring hos den fødende, men snarere den kendsgerning, at jordmødrene blokerer for, at kvinderne får epiduralblokade (rygmarvsbedøvelse, red.) eller anden effektiv form for medicinsk smertelindring.

Dette påvises tydeligt af følgende eksempler: I de lande, hvor læger medvirker ved fødslerne (Belgien og Frankrig), er antallet af epiduralblokader næsten 100 procent. Og dette til trods for at lægen – oven i købet kvindernes egen gynækolog – er med under hele forløbet. Til gengæld er jordemødrene helt afskaffet i Belgien, og i Frankrig er deres indflydelse væsentlig reduceret.

Royale blokader

I de lande, hvor kvinderne er henvist til en jordemoder (Holland, Danmark), er antallet af epiduralblokader væsentlig lavere. Til gengæld ser kvinderne ikke en læge.

Under de royale fødsler (prinsesse Alexandra, Alexandra af Berleburg, kronprinsesse Mary) var der en kendt jordemoder under hele forløbet, men det faktum, at de alle også havde haft lejlighed til at tale med en læge (overlæge), og at denne var til stede ved fødslen, medvirkede til, at der i alle tilfælde blev givet epiduralblokade.

I artiklen fremgår det også tydeligt af Lise Munks udtalelser, at kvinders ønske om smertelindring skyldes, at en jordemoder ikke er til stede hele tiden og misser det tidspunkt, hvor smerterne bliver ubærlige . Derfor er løsningen: flere jordemødre. Krav, som naturligvis bakkes op af formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, som kun har til hensigt at sørge for, at der ansættes flere medlemmer, frem for at varetage kvindernes ve og vel.

Men hvis kvindens smerter bliver ubærlige, hvad er der så galt i at give hende smertelindring og fjerne hendes smerter, hvis hun ønsker det?

Svaret er ganske enkelt: Det ville betyde, at kvinderne har mindre behov for en jordemoder og mere behov for en læge. Og dette skal for alt i verden undgås, i jordmødrenes interesse, naturligvis.