Dyngvåde soveposer, vabler i gummistøvlerne og spejder-kogesæt, der strejker i mudderet. Minderne om Roskilde Festival 2007 vil for deltagerne først og fremmest handle om, hvor ualmindelig gennemblødt den var. For mens regnen silede ned over koncert- og campingtelte, gjorde mange af festivalens bands ikke det store indtryk på publikum.
Især festivalens hovednavn Red Hot Chili Peppers floppede stort lørdag aften på Orange Scene.
- De var helt forfærdelige. Koncerten var mest af alt en slags jamsession uden kontakt med og interesse for publikum. Der var selvfølgelig koncerter, hvor musikken var af høj kvalitet. Blandt andet et svensk band, der hedder Mundo Diao og Arctic Monkeys. Men der var ikke nogle koncerter, der virkelige går over i historien som helt fantastiske, siger anmelder på musikmagasinet Gaffa Kristian Bach Petersen.
Et andet trækplaster, hip-hop bandet Beastie Boys, leverede heller ikke varen, mener Nyhedsavisens musikredaktør, Rune Skyum-Nielsen.
- Der var utrolig dårlig lyd. Der manglede bund i den, og der kom aldrig rigtig gang i publikum, siger han.
Gamle tændte mænd
Til gengæld overraskede det ældgamle rockband The Who festivalgængerne virkelig positivt.
- Men det var til gengæld også et af de eneste bands, der bar igennem på Orange Scene. Det er meget sjældent, at man har de store musikalske oplevelser der, for det er meget få bands, der kan spille den store scene op. Det lykkedes for The Who. De leverede en meget tændt koncert med alle de store hits, som man skal gøre, når man spiller festivalkoncert, siger musik- og filmanmelder på Ekstra Bladet, Henrik Queitsch.
Roskilde vil rejse sig fra mudderet
Trods masser af skuffelser, og ekstremt dårligt vejr, var stemningen rigtig god på Roskilde.
- Roskildefolket har en utrolig evne til at rejse sig igen, og det vil denne festival blive husket for. Der er en helt speciel Roskilde-spirit: Nu er vi her for at holde fest, og så skal der ikke komme nogle vejrguder og sige noget andet. Man indretter sig efter forholdene, hjælper hinanden og kryber sammen i de telte, der stadig kan stå. Festivalens ledelse har også gjort en masse for at dæmme op for skaderne, siger Henrik Queitsch.
For at give gæsterne mere fast grund at stå på, end den sejlende mudder, er tonsvis af træflis blevet hældt ud på gangarealerne, og selv om musikteltene normalt skal være tomme om natten, har det gennemvædede publikum fået lov til at få en tørskoet nattesøvn i teltene.
Fællesskabet lever videre
Vandmassernes evne til at knytte gæsterne sammen kan ifølge Rune Skyum-Nielsen direkte have styrket festivalen.
- Roskilde skal i fremtiden overleve på fællesskab, og ikke så meget på musikken, for der kan så mange andre festivaler også følge med. Med regnvejret skulle Roskilde stå en prøve. I begyndelsen tydede det ikke på, at fællesskabet var stærkt nok, for mange smuttede hjem og gik fra deres frivillige arbejde. Men mange trådte til og arbejdede frivilligt. Så fællesskabet lever i hvert fald stadig på Roskilde, siger musikredaktøren.
Og selv om hovedhavnene skuffede, var der stadig mange fantastiske oplevelser for musikelskere.
- Igen er Arenaen det sted, hvor man får de bedste oplevelser. Natten til søndag leverede DJ Tïesto fire timers sæt. Og det blev en fest, selv om der var nogle billige poptricks undervejs. Det var virkelig noget, der løftede stemningen, og som fik folk til at overleve søndagen, siger Rune Skyum-Nielsen, er også nævner soul-crooneren John Legend, som en fantastisk sanger, der fik samlet det mudrede publikum.
- Det er ude på de små scener, man oplever de store ting. Man ser et band, hvis navn man ikke engang kan udtale, men som spiller fantastisk - måske nigeriansk - musik. Pludselig bliver man fanget ind af noget, man ikke anede, man havde savnet, siger Henrik Queitsch.